Velkommen til

Velkommen til

Kennel Wildmountain Tollers' blog

Her kan I læse de senest nyheder om vores "hundeliv". Hvis I vil vide mere om vores hunde og vores opdræt, så kan vi anbefale, at I kikker på vores hjemmeside www.wildmountain.dk. I vores opdræt prøver vi at foksere på tollerens jagtlige egenskaber uden dog at miste fokus på sundhed og eksteriør.

Vi præsenterer: Digby Tollers Peregrine (Tiva)

TivaPosted by Lis Kudsk [Webmaster] Mon, May 28, 2018 09:16:39

De seneste uger har budt på en del hvalpebesøg i Sverige for at se til Tiva og hendes søskende. Heldigvis er der kun en forholdsvis kort køretur til Skurup, hvor Agneta og Tina bor, så det har været til at overkomme.

Vi er blevet taget så godt imod af Agneta og Tina og de øvrige hvalpekøbere, som vi har mødt næsten alle sammen. Det har været skønt at kunne følge med i, hvordan kuldet udviklede sig og spændende at vente på at få at vide, hvilken hvalp der var Tiva.

Under et af vores besøg mødte vi Johnny – hvalpenes far. Hans stambogsnavn er Cairnton’s Pirate at Javahill. Vi havde ikke mødt ham før, så vi havde glædet os til at se ham. Og så er det altid spændende at se, hvordan en hanhund håndterer mødet med et kuld hvalpe. Vi var imponerede. Han var så god til at omgås dem. Lidt forbavset til at starte med men hele tiden sød og venlig overfor dem. Vi var også imponerede over, hvor fint han håndterede de tre tæver i husholdningen. Sidst han mødte dem, fik han jo både lov til at komme på jagt og parre, så der er muligvis været nogle forventninger. De tre piger blev lige tjekket ud; det kunne jo være, at de var i løbetid. Men det var de ikke, og så var han helt afslappet omkring dem. Han kunne endda finde ud af at lege trækkeleg med den yngste, Betty, som er lige omkring 1 år (og en halvsøster til Tiva). Det var virkelig dejligt at se. Jeg kan bedst lide at kende faderen til den hvalp, jeg skal have. Men omvendt så havde vi stor tillid til Agneta og Tina. Og udover at være en sød og rar hund, så er Johnny meget smuk.

Lørdag den 28. april var det endelig tid til at hente Tiva hjem. Vi var lidt spændt på, hvordan den lange køretur skulle gå, men det viste sig, at vi ikke havde grund til bekymring. Vi havde taget Vixen med. Så kunne de vænne sig til hinandens lugte på vej hjem. Kristian havde bedt om også at komme med; han havde sådan glædet sig til en ny hvalp i familien.

Efter at have fået papirerne underskrevet, fået en rigtig fin hvalpepakke, fået de sidste ting snakket igennem og givet Tiva mulighed for at brænde lidt krudt af, var det tid til at sige farvel. Vi gruede lidt for den 4 timer lange tur til Vildbjerg og havde forberedt os på forskellig vis, hvis nu Tiva ikke syntes om at køre bil. Vi kunne have sparet os alle bekymringerne og forberedelserne. De første fem minutter peb hun en lille smule, men så faldt hun i søvn og sov det meste af vejen til Vildbjerg. De gange, hun var vågen, var hun ude og tisse – hvor hun også fik lov til at hilse på Vixen for første gang. Ellers blev hun nusset af Leif, der sad på bagsædet eller tyggede i sit legetøj. Sikke en nem hvalp!

Da vi kom hjem, fik Vixen og Tiva lov til at løbe lidt rundt i haven, så de kunne lære hinanden bedre at kende. Dvs. Tiva var mere interesseret i at lære Vixen at kende end omvendt. Vixen havde bestemt ikke brug for en hvalp i sit liv.

Da vi besluttede os for en hvalp, var vi jo i den situation, at jeg var arbejdsløs og dermed havde masser af tid til at vænne hvalpen til at være alene hjemme. Desuden kunne Leif tage ferie. Men mens vi ventede på at hente Tiva hjem, fik Leif nyt arbejde, hvor han skulle starte den 2. maj. Og han kunne ikke starte et nyt job med at holde ferie. Så skete der det, at jeg fik et 3 måneders vikariat som Executive Assistant hos LEGO med start den 24. april. Selv om vi begge var meget glade for at henholdsvis få nyt job og få et vikariat, så var timingen elendig. Heldigvis er min chef en meget berejst og venlig mand, og i ugerne 18 og 19 ville han være i USA på østkysten, hvor tidsforskellen til Danmark er 6 timer. Så han var helt med på ideen om, at jeg arbejdede i Billund fra 8-12, kørte hjem og tilbragte en times tid med at aktivere hvalp og derefter logge på og arbejde to timer udover arbejdstid. Det ville betyde, at jeg var tilgængelig lidt flere timer for ham. Så først fra uge 20 skulle Tiva til at lære at tilbringe en hel dag alene hjemme.

Vi har indrettet en hvalpegård i stuen - både for at afgrænse det område, hun har, når hun er alene, og for at have et sted, hvor hun kan komme i ”time out”, når det er nødvendigt. Og så har hun fra opdrætteren lært at tisse/skide i en balje med træpiller. Så sådan en står i hvalpegården, og det har bare virket helt fantastisk. Vi har meget få tissetåre, der ikke ender i træpillerne. Et kæmpestort cadeau til opdrætterne for at bruge tid på at lære hvalpene dette.

Hvad er det så for en hvalp, vi har fået? Tja, hun er utrolig velafbalanceret. Hvis der er noget, hun ikke har set før, eller som forskrækker hende lidt, så sætter hun sig ned og ser ud til at overveje situationen. Hun har adskillige gange været med på camping i weekenden, og det tager hun totalt afslappet. Hun har adgang til campingvogn, fortelt og en indhegning foran forteltet, og her går hun ud, når hun skal besørge. Hun er naturligvis genstand for en masse beundring. Der er stort set ingen, der kan gå forbi uden at skulle nusse hende. Så hun bliver socialiseret på alle mulige mennesker: Voksne, børn, mænd med skæg, folk med solbriller, andre hunde og alle mulige slags køretøjer.

Vi tilbragte Kr. Himmelfarts-dagene på camping. Torsdag var hun på besøg hos Helle, Kim, Troja og Cookie. Her tilbragte hun hele eftermiddagen. Hun lærte, hvad der er OK, og hvad der ikke er OK, når man er en lille hvalp og havde i det hele taget en god dag.

Fredag stod den på café-træning i Middelfart. Leif og Kim gik en lille tur med hundene, mens Helle og jeg fik brugt lidt penge. Da vi mødtes foran den café, hvor vi skulle spise brunch, sad Leif på en bænk med Tiva. Hun var faldet i søvn. Alle de oplevelser havde tæret på hende. I stedet for at stresse op og ikke vide, hvad hun skulle gøre af sig selv, så lagde hun sig på bænken og faldt i søvn! Vi bar hende hen til caféen, hvor hun sov under min stol, mens vi var der.

Om eftermiddagen kom Martin og Line forbi med deres to labbedutter, Chinook og Frida. Da vejret var fantastisk, og da campingpladsen ligger lige ned til Lillebælt, benyttede vi os af lejligheden til at tilbyde Tiva hendes første svømmetur. Det tilbud tog hun imod uden tøven, så nu er det også prøve.

Nætterne er gået utrolig godt. Jeg havde en idé om, at hun skulle sove i sit bur ved siden af vores seng. Det fungerede fint for Vixen, så hvorfor ikke for Tiva?? Nu er det jo Leifs hund, og Leif ville have Tiva i sengen, så sådan blev det J Så hun har siden første nat hos os sovet i sengen. Og det har fungeret så fint. Hun bliver puttet ved 23-tiden, og omkring kl. 5.30 er Leif oppe og tisse med hende. Ingen uheld i løbet af natten. Hun er god til ret hurtigt at finde ro, når vi går i seng – også selv om vi ser lidt fjernsyn.

Relationen til Vixen er kun blevet bedre. Hun havde en periode, hvor hun ikke ville have noget med Tiva og gøre, og Tiva skulle ikke komme for tæt på. Så kom en periode, hvor Vixen åbenbart havde accepteret, at Tiva var kommet for at blive, så Vixen tolererede hende, men der var ingen tegn på, at de skulle blive gode venner. Så pludselig kom der hul på bylden, og de leger nu rigtig godt sammen. Vixen er så blid over for hende og finder sig i utrolig meget. Hvis Tiva bliver for voldsom, bliver hun dog sat på plads – men på en god måde. Denne ændring i deres forhold har vi ventet på. Vi ved, at Vixen har savnet Chili og Daisy, og det var svært for hende, da hun blev alene. Så at hun nu har accepteret Tiva og endda leger med hende, er bare helt fantastisk.

Leif er startet på hvalpetræning hos Sanne Ammitzbøl. De er fire hvalpe på holdet – et par labber og en flat. Og det går bare så godt. Og det er godt for Leif, for Sanne har øjne i nakken, og Leif får at vide, hvis det ikke er godt nok (og han får også ros, når det er godt).

Eneste minus er, at Tivas ører folder. Da vi hentede hende, var det kun det højre øre. Kort tid efter begyndte også venstre ører at leve sig eget liv. Vi har nu fået vejledning i, hvordan man taper ørerne, så de forhåbentlig sidder, hvor de skal, når brusken bliver hård.

Vi glæder os rigtig meget til at se, hvad livet med Tiva vil bringe. Indtil videre har det været utrolig positivt. Hun er en fantastisk hvalp med en indbygget ro – og så bider hun stort set ikke!





  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.