Velkommen til

Velkommen til

Kennel Wildmountain Tollers' blog

Her kan I læse de senest nyheder om vores "hundeliv". Hvis I vil vide mere om vores hunde og vores opdræt, så kan vi anbefale, at I kikker på vores hjemmeside www.wildmountain.dk. I vores opdræt prøver vi at foksere på tollerens jagtlige egenskaber uden dog at miste fokus på sundhed og eksteriør.

Vi præsenterer: Digby Tollers Peregrine (Tiva)

TivaPosted by Lis Kudsk [Webmaster] Mon, May 28, 2018 09:16:39

De seneste uger har budt på en del hvalpebesøg i Sverige for at se til Tiva og hendes søskende. Heldigvis er der kun en forholdsvis kort køretur til Skurup, hvor Agneta og Tina bor, så det har været til at overkomme.

Vi er blevet taget så godt imod af Agneta og Tina og de øvrige hvalpekøbere, som vi har mødt næsten alle sammen. Det har været skønt at kunne følge med i, hvordan kuldet udviklede sig og spændende at vente på at få at vide, hvilken hvalp der var Tiva.

Under et af vores besøg mødte vi Johnny – hvalpenes far. Hans stambogsnavn er Cairnton’s Pirate at Javahill. Vi havde ikke mødt ham før, så vi havde glædet os til at se ham. Og så er det altid spændende at se, hvordan en hanhund håndterer mødet med et kuld hvalpe. Vi var imponerede. Han var så god til at omgås dem. Lidt forbavset til at starte med men hele tiden sød og venlig overfor dem. Vi var også imponerede over, hvor fint han håndterede de tre tæver i husholdningen. Sidst han mødte dem, fik han jo både lov til at komme på jagt og parre, så der er muligvis været nogle forventninger. De tre piger blev lige tjekket ud; det kunne jo være, at de var i løbetid. Men det var de ikke, og så var han helt afslappet omkring dem. Han kunne endda finde ud af at lege trækkeleg med den yngste, Betty, som er lige omkring 1 år (og en halvsøster til Tiva). Det var virkelig dejligt at se. Jeg kan bedst lide at kende faderen til den hvalp, jeg skal have. Men omvendt så havde vi stor tillid til Agneta og Tina. Og udover at være en sød og rar hund, så er Johnny meget smuk.

Lørdag den 28. april var det endelig tid til at hente Tiva hjem. Vi var lidt spændt på, hvordan den lange køretur skulle gå, men det viste sig, at vi ikke havde grund til bekymring. Vi havde taget Vixen med. Så kunne de vænne sig til hinandens lugte på vej hjem. Kristian havde bedt om også at komme med; han havde sådan glædet sig til en ny hvalp i familien.

Efter at have fået papirerne underskrevet, fået en rigtig fin hvalpepakke, fået de sidste ting snakket igennem og givet Tiva mulighed for at brænde lidt krudt af, var det tid til at sige farvel. Vi gruede lidt for den 4 timer lange tur til Vildbjerg og havde forberedt os på forskellig vis, hvis nu Tiva ikke syntes om at køre bil. Vi kunne have sparet os alle bekymringerne og forberedelserne. De første fem minutter peb hun en lille smule, men så faldt hun i søvn og sov det meste af vejen til Vildbjerg. De gange, hun var vågen, var hun ude og tisse – hvor hun også fik lov til at hilse på Vixen for første gang. Ellers blev hun nusset af Leif, der sad på bagsædet eller tyggede i sit legetøj. Sikke en nem hvalp!

Da vi kom hjem, fik Vixen og Tiva lov til at løbe lidt rundt i haven, så de kunne lære hinanden bedre at kende. Dvs. Tiva var mere interesseret i at lære Vixen at kende end omvendt. Vixen havde bestemt ikke brug for en hvalp i sit liv.

Da vi besluttede os for en hvalp, var vi jo i den situation, at jeg var arbejdsløs og dermed havde masser af tid til at vænne hvalpen til at være alene hjemme. Desuden kunne Leif tage ferie. Men mens vi ventede på at hente Tiva hjem, fik Leif nyt arbejde, hvor han skulle starte den 2. maj. Og han kunne ikke starte et nyt job med at holde ferie. Så skete der det, at jeg fik et 3 måneders vikariat som Executive Assistant hos LEGO med start den 24. april. Selv om vi begge var meget glade for at henholdsvis få nyt job og få et vikariat, så var timingen elendig. Heldigvis er min chef en meget berejst og venlig mand, og i ugerne 18 og 19 ville han være i USA på østkysten, hvor tidsforskellen til Danmark er 6 timer. Så han var helt med på ideen om, at jeg arbejdede i Billund fra 8-12, kørte hjem og tilbragte en times tid med at aktivere hvalp og derefter logge på og arbejde to timer udover arbejdstid. Det ville betyde, at jeg var tilgængelig lidt flere timer for ham. Så først fra uge 20 skulle Tiva til at lære at tilbringe en hel dag alene hjemme.

Vi har indrettet en hvalpegård i stuen - både for at afgrænse det område, hun har, når hun er alene, og for at have et sted, hvor hun kan komme i ”time out”, når det er nødvendigt. Og så har hun fra opdrætteren lært at tisse/skide i en balje med træpiller. Så sådan en står i hvalpegården, og det har bare virket helt fantastisk. Vi har meget få tissetåre, der ikke ender i træpillerne. Et kæmpestort cadeau til opdrætterne for at bruge tid på at lære hvalpene dette.

Hvad er det så for en hvalp, vi har fået? Tja, hun er utrolig velafbalanceret. Hvis der er noget, hun ikke har set før, eller som forskrækker hende lidt, så sætter hun sig ned og ser ud til at overveje situationen. Hun har adskillige gange været med på camping i weekenden, og det tager hun totalt afslappet. Hun har adgang til campingvogn, fortelt og en indhegning foran forteltet, og her går hun ud, når hun skal besørge. Hun er naturligvis genstand for en masse beundring. Der er stort set ingen, der kan gå forbi uden at skulle nusse hende. Så hun bliver socialiseret på alle mulige mennesker: Voksne, børn, mænd med skæg, folk med solbriller, andre hunde og alle mulige slags køretøjer.

Vi tilbragte Kr. Himmelfarts-dagene på camping. Torsdag var hun på besøg hos Helle, Kim, Troja og Cookie. Her tilbragte hun hele eftermiddagen. Hun lærte, hvad der er OK, og hvad der ikke er OK, når man er en lille hvalp og havde i det hele taget en god dag.

Fredag stod den på café-træning i Middelfart. Leif og Kim gik en lille tur med hundene, mens Helle og jeg fik brugt lidt penge. Da vi mødtes foran den café, hvor vi skulle spise brunch, sad Leif på en bænk med Tiva. Hun var faldet i søvn. Alle de oplevelser havde tæret på hende. I stedet for at stresse op og ikke vide, hvad hun skulle gøre af sig selv, så lagde hun sig på bænken og faldt i søvn! Vi bar hende hen til caféen, hvor hun sov under min stol, mens vi var der.

Om eftermiddagen kom Martin og Line forbi med deres to labbedutter, Chinook og Frida. Da vejret var fantastisk, og da campingpladsen ligger lige ned til Lillebælt, benyttede vi os af lejligheden til at tilbyde Tiva hendes første svømmetur. Det tilbud tog hun imod uden tøven, så nu er det også prøve.

Nætterne er gået utrolig godt. Jeg havde en idé om, at hun skulle sove i sit bur ved siden af vores seng. Det fungerede fint for Vixen, så hvorfor ikke for Tiva?? Nu er det jo Leifs hund, og Leif ville have Tiva i sengen, så sådan blev det J Så hun har siden første nat hos os sovet i sengen. Og det har fungeret så fint. Hun bliver puttet ved 23-tiden, og omkring kl. 5.30 er Leif oppe og tisse med hende. Ingen uheld i løbet af natten. Hun er god til ret hurtigt at finde ro, når vi går i seng – også selv om vi ser lidt fjernsyn.

Relationen til Vixen er kun blevet bedre. Hun havde en periode, hvor hun ikke ville have noget med Tiva og gøre, og Tiva skulle ikke komme for tæt på. Så kom en periode, hvor Vixen åbenbart havde accepteret, at Tiva var kommet for at blive, så Vixen tolererede hende, men der var ingen tegn på, at de skulle blive gode venner. Så pludselig kom der hul på bylden, og de leger nu rigtig godt sammen. Vixen er så blid over for hende og finder sig i utrolig meget. Hvis Tiva bliver for voldsom, bliver hun dog sat på plads – men på en god måde. Denne ændring i deres forhold har vi ventet på. Vi ved, at Vixen har savnet Chili og Daisy, og det var svært for hende, da hun blev alene. Så at hun nu har accepteret Tiva og endda leger med hende, er bare helt fantastisk.

Leif er startet på hvalpetræning hos Sanne Ammitzbøl. De er fire hvalpe på holdet – et par labber og en flat. Og det går bare så godt. Og det er godt for Leif, for Sanne har øjne i nakken, og Leif får at vide, hvis det ikke er godt nok (og han får også ros, når det er godt).

Eneste minus er, at Tivas ører folder. Da vi hentede hende, var det kun det højre øre. Kort tid efter begyndte også venstre ører at leve sig eget liv. Vi har nu fået vejledning i, hvordan man taper ørerne, så de forhåbentlig sidder, hvor de skal, når brusken bliver hård.

Vi glæder os rigtig meget til at se, hvad livet med Tiva vil bringe. Indtil videre har det været utrolig positivt. Hun er en fantastisk hvalp med en indbygget ro – og så bider hun stort set ikke!





  • Comments(0)//blog.wildmountain.dk/#post15

Årets første jagtprøve

PrøverPosted by Lis Kudsk [Webmaster] Mon, May 28, 2018 09:02:42

Den 27. april blev årets første jagtprøve i Tollerklub-regi afholdt. Den var en del af Tollerdays, som i år blev afholdt af Kreds Sjælland.

Som så ofte før var prøven lagt i Kongskilde-området i Sorø. Prøveleder var Brian Sølvkjær, som havde lagt en god prøve. Mange af momenterne blev dog ændret af dagens dommer.

Jeg deltog med Vixen i åben klasse. Der var oprindeligt tilmeldt tre hunde i åben klasse, men da én måtte trække sig pga. løbetid, så var vi to tilbage.

Som sædvanlig blev der lagt ud med working test. Der var kun tilmeldt hunde i begynderklassen. Sverker havde valgt, at søget skulle ligge på begge sider af noget vand. Vandet var ikke svømmedybt, og der var 1½-2 meter over på den anden side - og hundene kunne se den dummy/den and, der lå der . Det blev påpeget, at dette var lidt usædvanligt. Men reglementet siger ikke noget om, hvorvidt man må lægge søget på den måde, og dommeren understregede, at det ikke ville trækken ned, hvis hunden ikke kom over ”vandet”, men at det ville være en ekstra bonus, hvis den gjorde. I øvrigt ville den hund, der søgte på den anden side, blive belønnet med at finde en dummy/vildt, så det var egentlig bare god træning.

Kvalifikationsprøven var lidt speciel. Reglementet var ikke blevet fulgt. Bl.a. skulle hundene gå fri ved fod mod skjulet, hvor reglementet siger, at man starter i skjulet. Også rækkefølgen af posterne var ændret ifht. reglementet. Bedømmelsen var heller ikke ifht. reglementet, idet den ene af de to hunde, der bestod ud af de fire deltagende hunde, bestod på trods af, at den havde fugl på jorden flere gange. Hverken prøveleder eller dommer var helt opdateret på, at man ikke måtte ændre på rækkefølgen, og dommeren var åbenbart ikke opdateret på, at der ikke må være fugl på jord. Der var ingen af deltagerne eller publikum, der gjorde opmærksom på fejlen, så oplægget ikke ændret.

Begynderklassen kørte fint. Der var flere hunde, der havde problemer med tilbagesendingen. I mine øjne var den OK. Den lå ikke synligt for hunden, men vejen derud var en tydelig synlig linje.

I åben klasse, hvor jeg jo deltog med Vixen, gik det helt galt. Vi to deltagere fik forklaret posterne, og det viste sig, at hundene under hele prøven skulle arbejde sammen, hvor reglementet siger, at hundene kun møder hinanden i det frie søg. Dommeren blev gjort opmærksom på dette, men fastholdt oplægget. Her er så en af de situationer, hvor man bagefter kan tænke, om man reagerede på den rigtige måde. Som hundefører vidste jeg, at det ville blive utrolig stressende for Vixen at arbejde sammen med en anden hund under hele prøven. Omvendt så tager jeg også gerne imod en opfordring. Som medlem af JU var jeg faktisk i tvivl om, hvad jeg kunne/måtte gøre. Kunne man stoppe prøven eller klassen? Jeg anede det ikke.

Selve prøven gik, som jeg frygtede. Vixen skulle heldigvis tolle som den første hund. Den anden hund sad 10-15 meter derfra. Tollingen gik rigtig fint: Masser af fart og begejstring og totalt ro i pauserne. Så kom en dobbeltmarkering på linje på vand. Den første hentede Vixen uden de store problemer. Jeg kunne mærke, at hun ikke havde styr på den anden, så jeg valgte at støtte hende. Det var ikke nødvendigt at støtte hende meget, men der var jo tale om en markering, så hun skulle have arbejdet selvstændigt. Omvendt så handler det om at få fuglene hjem, så……

Mens den anden hund tollede og fik vandmarkeringer, sad jeg 10-15 meter derfra med Vixen. Det var ikke let for hende. Jeg formåede at holde piberiet på et minimum, men hun var ikke helt lydløs. Jeg er dog ikke sikker på, om dommeren hørte noget.

Næste post var et frit søg, hvor hundene skulle arbejde sammen. Det foregik på hver side af en skovsti. Til den ene side var der en skovskråning og på den anden side en bræmme med siv og vand. Halvvejs inde i søget, blev vi stoppet for at hente en dirigering. Den anden hund skulle hente først, og imens skulle Vixen og jeg vente et par meter derfra. Det var ikke let. Der var lagt to dirigeringer ud. Den ene lå tæt på, hvor der havde været frit søg i begynderklassen. Den anden lå på en bakketop i nærheden af, hvor der var faldet en markering i kvalifikationsprøven og i begynderklassen. Min makker skulle vælge først, og han valgte bakketoppen men fik ikke sin fugl hjem. Jeg kunne nu vælge, hvilken jeg ville have. Da jeg havde forberedt mig på dirigeringen i søget, fastholdt jeg den. Mit håb var, at vandet ville trække Vixen derud. Hvad jeg ikke lige havde forudset var, at der jo også var vand på hendes højre side hele vejen derud. Det var der, vi havde lavet vandmarkeringerne. Så det krævede en del handling at få hende derud. Men det lykkedes, og vi fik fuglen hjem.

Så fortsatte vi med søget, som vi fik tømt. Dernæst kom to dobbeltmarkeringer på vand. Ved første dobbeltmarkering skulle Vixen hente først, mens hun ved anden markering skulle hente sidst. Begge gange falder markeringerne samme sted, som dobbeltmarkeringerne efter tollingen. Vinklerne var bare nogle andre. Da jeg sendte hende på den første vandmarkering, knalder makkerhunden. Den springer ud i vandet og lander ovenpå Vixen, som bliver presset helt ned under vandet. Jeg får kaldt hende op i ro og mag, giver hende et par minutter til at komme sig og sender hende så igen. Her var det nødvendigt at hjælpe hende en hel del. Da hun skulle vente, mens den anden hund hentede, var hun i den grad ved at brænde sammen oven i hovedet, og der kom en del lyd. Det blev ikke bedre ved anden dobbeltmarkering, hvor Vixen skulle hente den sidste. Her kom vi så langt ud, at det lød som om, at hun havde slugt en trillefløjte. Så da jeg skulle sende hende, var hun så stresset og kørt op, så jeg måtte støtte hende hele vejen ud. Men igen – vi fik fuglen hjem.

Det er jo altid let at være bagklog, og måske skulle jeg have nægtet at deltage i det setup, som dommeren havde lavet. Det enorme pres, som begge hunde var udsat for, medførte, at de begge havde meget lyd. Omvendt så er jeg stolt af, at vi fik alle fugle hjem. Og jeg er stolt af, at hun – på trods af hendes mentale tilstand – formåede at lytte til mine kommandoer.

Vixen og jeg fik en 3. præmie for vores indsats. Det burde dog have været et stort 0 pga. al piberiet.

Dagen blev afsluttet med vinderklassen, hvor der var to deltagere. Den ene var Vixens kuldbror, Silver, som med en 1. præmie ville kunne smykke sig med titlen ”Dansk Toller Jagtprøve Champion”. Der kræves 3 x 1. præmier i vinderklasen, og to af dem skal være på en dansk prøve. Silver fik sin første 1. præmie sidste efterår. Silver er allerede champion i Sverige. Her kræver man – udover 3 x 1. præmie – at hunden består en praktisk jagtprøve. Så Silver har bestemt, hvad der kræves for at blive champion. Han er en fantastisk hund, som arbejder eminent godt. Han er som sin søster temmelig meget oppe og køre, men Jan har formået at styre det og omdanne det til noget godt. Der er jeg ikke – endnu – med Vixen. Silver fik sin anden 1. præmie på prøven og blev dermed den første danske Toller Jagtprøve Champion. Det kan diskuteres, om dommerens bedømmelse af Jan og Silver var i orden. Det vil jeg undlade at gøre her

Der var mange fejl på den prøve. Nogle var vi ikke opmærksomme på, andre var vi fuldt ud klar over og gjorde dommeren opmærksom på. Skulle / kunne vi have gjort mere? Jeg ved det ikke. Vi har nu henvendt os til DKK for at høre, hvordan vi som JU/prøveleder skal forholde os i sådan en situation.

Det pudsige er, at der på dagen INGEN protester eller bemærkninger kom vedrørende prøven – ikke til os som JU/prøveleder - på trods af, at der deltog folk, som faktisk er mere inde i sagerne, end vi er. Efterfølgende kom der en enkelt skriftlig protest til bestyrelsen, men da man skal protestere på dagen, har den ikke så meget værdi. Og der har åbenbart også efterfølgende været en heftig korrespondance, hvilket fik et medlem af klubben – som ikke var der på dagen – til at kontakte bestyrelsen/JU og på en temmelig perfid måde stille spørgsmålstegn ved, om man fremadrettet skal ignorere reglementet, når man lægger prøver, og om man skal acceptere, at dommeren ikke dømmer efter reglementet. Vedkommende kender jo selv svaret på de spørgsmål, så der er ingen grund til at kommentere det her. Det, jeg til gengæld gerne vil kommentere, er, at det netop er sådan nogle bemærkninger/mails etc. der gør, at det er et utaknemmeligt og udmattende job at gøre en indsats for klubben. Vedkommende kunne have ringet til mig eller Hanne og spurgt, hvad der foregik. Så havde jeg givet den forklaring, som jeg også har skrevet her. Vi var klar over, at nogle af klasserne ikke var iht. reglementet, og at der ikke blev dømt iht. reglementet, og dette blev kommenteret af JU/prøveleder på dagen. Dommeren valgte at ignorere dette. Spørgsmålet er, hvad vi så skulle/kunne have gjort. Det var vi ikke klar over på dagen. Jeg håber, at vi bliver klogere. Hvis der på prøven var nogle, der var klogere på dette område end os, så ville det have klædt dem at henvende sig. Og ingen af de, der efterfølgende har haft travlt med at ringe rundt og kommentere på prøven, har henvendt sig til os for at udtrykke deres bekymringer. Til gengæld har der åbenbart været en heftig korrespondance udenom JU blandt nogle af deltagerne, hvilket medførte, at bestyrelsen og JU modtog en mail fra et medlem, der ikke var til stede på prøven på dagen med spørgsmål om, hvorvidt man fremadrettet skulle ignorere reglement ifm. prøvelægningen og præmieringen. Temmelig perfidt efter min mening, for selvfølgelig skal man ikke det.

Min oplevelse som mangeårigt medlem af Tollerklubben er, at man skal være psykisk robust for at kunne holde til at gøre en frivillig indsats. Jeg har siddet i flere udvalg og i bestyrelsen, og det har i den grad været hårdt – ikke på grund af de mange timer, man har lagt i arbejdet, men fordi en flok medlemmers største ønske er at man skal fejle, og de gør, hvad de kan for at gøre livet surt for en. Det undrer ikke mig, hvis det kan være svært at finde frivillige til at sidde i bestyrelse og udvalg.

For Hanne var dette dråben, der fik bægeret til at flyde over, og hun er nu trådt ud af JU. Jeg er stadig i overvejelsesfasen. Jeg vil rigtig gerne være med til at arrangere prøver for klubbens medlemmer (inkl. mig selv) og gøre en indsats, men det kan blive for meget "op af bakke".





  • Comments(0)//blog.wildmountain.dk/#post14

Jagt og Outdoor messe / Hunting and outdoor fair trade

Latest news / Sidste nytPosted by Lis Kudsk [Webmaster] Wed, March 28, 2018 15:34:18

DK:

Denne seneste weekend afholdt Danmarks Jægerforbund en "Jagt- og Outdoor Messe" i Odense. For lang tid siden så jeg en annonce, hvor der stod, at man kunne tilmelde sig et "Uofficielt DM i indendørs apportering". Det skulle foregå på vildt. Jeg tænkte, at det da lige var noget for Vixen og jeg. Hun er total spontan overfor alt vildt (på nær ræv), så det turde jeg godt binde af med. Så jeg fik meldt hende til. Der var plads til 10 deltagere om lørdagen og 10 om søndagen. Så det var slet ikke sikkert, at jeg fik en plads.

Efter nogle uger fik jeg besked om, at vi var udtrukket til at deltage. Man havde dog ændret set-up'et, så det i stedet var på dummyer. OK med mig.

Søndag den 25. marts kørte vi så til Odense sammen med Helle og Kim. Jeg havde på Facebook set lidt om, hvad det egentlig gik ud på, så jeg var ikke så nervøs. Der skulle apporteres fire forskellige dummyer i fire forskellige typer "terræn": Vand, gran, skrub og over spring. Jeg vidste, at Vixen i teorien sagtens kunne klare udfordringen. Det usikre moment var, om omgivelserne ville slå hende ud af kurs. Det skulle jo foregå i en hal med masser af larm og andre hunde, så alt kunne i princippet gå galt. Imidlertid oplever jeg Vixen som utrolig fokuseret, når hun skal arbejde, så jeg tænkte, at det nok skulle gå.

Man ville få tildelt op til 5 point for hver apportering. Derudover ville der blive givet 5 point til hurtigste hund, 4 point til næst hurtigste etc.

Der var afsat 10 min. til hver hund, men det tog slet ikke så lang tid. Så da det blev min tur, kom det lidt bag på mig. Nå, men jeg stillede mig i midten af arenaen, og Vixen fik lov til at markere de fire dummyer i hvert hjørne.

Vi skulle starte med "vandmarkeringen", dernæst springet, så granerne og til sidst skrubbet.

Man må starte, når den sidste dummy er kastet. Jeg gør klar til at sende Vixen, da jeg opdager, at jeg ikke har fået min fløjte på. Så den skal jeg lige finde frem. Det gik der nogle sekunder med. Vixen tøver ganske lidt, da hun kommer hen til det lavvandede bassin men går ud i det uden opmuntring fra mig. Hun tøver også lidt, da hun skal samle dummyen op (en gummitinges med dutter på). Men hun tager den og kommer fint retur og afleverer til hånd.

Så sender jeg hende på springet. Først prøver hun at komme under, men hun hopper hurtigt over, samler spontant op og kommer fint hjem.

Så sender jeg hende over i granerne. Hun går først forkert. Måske er det fordi jeg ikke brugte min sædvanlige "Holger-plade" - jeg ved det ikke. Jeg får kaldt hende tilbage, får pladen i hånden og sender hende igen. Nu går hun direkte ud til granerne. Efter lidt søgen finder hun dummyen og kommer fint retur.

Sidste apportering er skrubbet. Her samler hun op med det samme og kommer flot hjem.

Og så var det slut.

Jeg var rigtig godt tilfreds med hendes indsats. Jeg burde have tænkt mere over tidsfaktoren, for vi brugte en del tid, som ikke var nødvendig. Vi vandt da heller ikke. Jeg ved ikke, hvad placering vi fik, men jeg vil gætte på, at vi var blandt top 3.

Begrundelsen for at melde hende til var, at jeg gerne vil vise "jagtverdenen", at en toller også er en jagthund, der rent faktisk kan bruges. Tollerklubben havde en godt besøgt stand på messen, men ingen af de hunde, der deltog på standen, var meldt til apporteringskonkurrencen - på trods af at de fleste var prøvehunde og fint kunne have gjort en god figur. Så jeg er glad for, at jeg dukkede op med Vixen - og at vi gjorde det OK.

Leif optog vores præstation, og den kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=X3TLBA7hNqg

Helle optog det fra en anden vinkel. Det kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=VgR_kAe4NhU&feature=youtu.be

Vixen mødte en løve på messen / Vixen met a lion on the trade fair

UK:
This weekend the Danish Association of Hunters held a trade fair (Hunting and Outdoor fair) in Odense. Long time ago, I saw that it would be possible to enter a competition called "Unofficial Danish Championship in Indoor Retrieving". It was supposed to be on cold game. As Vixen picks up every kind of game (except from fox), I felt comfortable participating. So I entered her. There was a limit of 10 participants on Saturday and 10 on Sunday. So I wasn’t guaranteed a spot.

After a few weeks, I was told that we were going to participate. However, the set-up had been changed so now the dogs had to retrieve dummies. OK with me.

On Sunday 25 March, Leif, Helle, Kim and I drove to Odense. I had seen some video of the completion on Saturday on Facebook, so I knew what I was about and I was not nervous. The dogs had to retrieve four different dummies from four different "terrains": Water, spruce, rough and a jump over a log. I knew that Vixen – in theory – could do the job. The uncertainty was if the surroundings affected her. We were in a trade fair hall with lots of people and lots of dogs, so everything could go wrong. On the other hand, Vixen is extremely focused when she works so I guessed that she would do fine.

You could get from 1-5 point for every retrieve. Furthermore, the fastest dog would get 5 points, the second fastest 4 points etc.

The time limit for each dog was 10 minutes. However, it didn’t take that long for any of the dogs. So when it was my turn, I was a bit surprised. Well, I entered the "stage" and had Vixen mark the four dummies in each corner as they were thrown.

We had to start with the "water mark", then the jump, then the spruce and lastly the rough.

We were allowed to start when the last dummy had been thrown. I prepare to cast Vixen and discover that my whistle is still in my pocket. So I took a few seconds to find it. Vixen then hesitates very little when she reaches the "pool" with water but she enters willingly. The she hesitates when she has to pick up the dummy (a rubbery one with studs on it). However, she picks up, returns to me and delivers to hand.

Then I send her for the jump. First she tries to get under. However, she quickly jumps over, picks up and returns.

The next one is the one in the spruces. First she takes a wrong direction. I call her back and send her again. I normally use a white piece of plastic when I do direction work and I didn’t when I cast her the first time. The second time, I have the white plate in my hand and she goes directly to the spruces. After having searched a little, she finds the dummy and brings it back.

The last one is the one in the rough. She goes straight out, picks up and returns to me.

And then it was over.

I was very happy with our efforts. However, I should have thought more about the time factor; we used some time which wasn’t necessary to use. And we didn’t win. I don’t know how we were placed but I guess that we were among Top 3.

My reason for entering her into this competition is, that I would like to show the "hunting world" that a Toller is also a hunting dog which actually is able to work. The Danish Toller Club had a well-attended exhibition stand on the trade fair. However, none of the Tollers that were part of this exhibition stand had been entered into the completion – despite that most of them are hunting test dogs and would have done a great job. So I am happy that I showed up with Vixen – and that we did OK.

Leif took some video of our performance. You can see it here: https://www.youtube.com/watch?v=X3TLBA7hNqg

Helle also videotape dus – from another angel. You can see that video here: https://www.youtube.com/watch?v=VgR_kAe4NhU&feature=youtu.be



  • Comments(0)//blog.wildmountain.dk/#post13

Ny hvalp / New puppy

Latest news / Sidste nytPosted by Lis Kudsk [Webmaster] Wed, March 28, 2018 13:41:45

DK:
Det var jo meningen, at skulle have beholdt en tævehvalp fra Vixens sidste kuld. Det skulle være Leif's nye træningskammerat. Den plan blev dog ikke til noget, da vi - i lyset af hvad er skete med Cookie - jo besluttede, at Vixen ikke skulle have flere hvalpe.

Så måtte vi jo på markedet og finde en hund, der passede til os. Der er mange gode opdrættere, der laver tollere lige som vi kan lide dem: Med masser af passion og evne for at arbejde, godt temperament, god sundhed og et eksteriør, der lever op til standarden.

Jeg havde en idé om, hvor jeg i første omgang ville lede - i Sverige. Så jeg kontaktede tre opdrættere, som jeg har stor respekt for, og som skulle have hvalpe i 2018. Vi fik at vide af alle tre, at vi jo var lidt sent ude; de havde allerede en lang række hvalpekøbere på listen. Så vi var klar over, at det måske ikke blev i år, vi fik en ny hvalp.

Det første kuld, der blev født, var hos Digby Tollers. Der var fire tæver, og vi var klar over, at der ikke kunne blive nogen til os. Det blev vi også bekræftet i af opdrætteren. Men.......så skete der det, at der alligevel blev en tæve ledig, og vi fik tilbudt at få hende. "JA TAK - det vil vi meget gerne". Så nu flytter en lille pige hjem til os lørdag den 28. april.

Mor til kuldet er Digby Tollers Testarossa (Rozza), og faderen er Cairnton's Pirate at Javahill (Johnny). Jeg har set Rozza på prøver i Sverige, og jeg kan godt lide hende. Johnny er et for mig ubeskrevet blad, men jeg har hørt godt om ham, så jeg er tryg ved at få en hvalp fra denne kombination.

På lørdag tager vi en tur til Sverige for at se kuldet for første (men ikke sidste) gang. Og mon ikke Leif tager et enkelt foto eller to??

UK:
We were supposed to keep a bitch from Vixen’s next litter. She would become Leif’s new training companion. However, this will not happen as we – in the light of Cookie’s illness – decided not to breed Vixen anymore.

So now we had to find a pup at another breeder. There are several good breeders who produce Tollers the way we like them: With a lot of passion and ability to work, with good temperament and health and an exterior that meets the standard.

I had an idea where I would look first – in Sweden. So I contacted three breeders who I respect a lot and who were planning on pups in 2018. All three told us that we were a bit late. They already had several puppy buyers lined up. So we realized that we might not get a pup this year.

The first litter to be born was a Digby Tollers litter. There were four bitches in this litter and we were pretty sure that there would not be a pup for us. The breeder confirmed this. However…… we were lucky that a bitch was suddenly available and she was offered to us. “YES PLEASE – we would love to buy her”. So on April 28, a new little girl will move in with us.

The dam of this litter is Digby Tollers Testarossa (Rozza) and the sire is Cairnton’s Pirate at Javahill (Johnny). I have seen Rozza on tests and I really like her. Johnny, however, is unknown for me. But I have heard good things about him, so I fell confident that this will be a great litter.

On Saturday, we will go to Sweden to see the litter for the first time (but not for the last time). And I am pretty sure that Leif will take a picture or two of the litter :-)



  • Comments(1)//blog.wildmountain.dk/#post12

Weekend på Rømø Weekend on Rømø

Latest news / Sidste nytPosted by Lis Kudsk [Webmaster] Wed, March 28, 2018 13:09:45

DK:
I begyndelsen af marts var vi inviteret i sommerhus på Rømø af Helle og Kim (og Troja og Cookie). Vi glædede os rigtig meget. Både til at komme lidt væk, til at være sammen med de sødeste mennesker (og hunde) og til at gå lange ture på stranden med hundene - uden snor.

Vejret var ikke det bedste; det var koldt og det regnede en del af tiden. Men hvad betyder det, når man har noget varmt og regntæt tøj?

Leif havde som sædvanligt sit kamera med og fik taget lidt billeder af de tre røde.

Det var skønt at komme lidt hjemmefra og blive blæst igennem. Og så gør det jo ikke noget, at det er sammen med gode venner, der også sætter pris på god mad, vin og en enkel drink eller to :-)

UK:
In the beginning of March, Helle and Kim invited us to come and stay with them in a rented summer cottage on Rømø (a small island in the waddensea at the west coast of Jutland). We were looking forward to getting away from home, being with the nicest people (and dogs) and taking walks at the Beach with the dogs - without lead.

The weather could be better; it was cold and it rained some of the time. But so what? We had warm and rainproof clothes.

As usual, Leif had brought his camera and took some pictures of the three redheads.

It was so great to get away from home and get some fresh air. And it makes it even better to spend the weekend with friends who also value a nice meal, good wine and one or two drinks :-)



  • Comments(0)//blog.wildmountain.dk/#post11

Av min røv / My arse hurts

Latest news / Sidste nytPosted by Lis Kudsk [Webmaster] Sat, February 17, 2018 18:05:38

DK
Søndag syntes jeg, at Vixen virkede lidt træt og indadvendt. Jeg lagde ikke så meget i det. Vi havde jo været afsted til udstilling det meste af lørdagen, og måske var hun bare træt af de mange indtryk. Desuden passede vi Martins to pølsepantere hele søndagen, så hun trængte nok bare til lidt alenetid.

Mandag var det dog blevet værre. Hun hang virkelig med hovedet. Ind i mellem kvikkede hun op, men hun virkede lidt "depressiv". Hun gik fra aftensmaden, og det er ikke normalt for hende. Vi tog derfor hendes temperatur, som var 39,3. Det er ikke alarmerende højt, men dog alligevel højt nok til, at man bør være lidt bekymret.

Tirsdag morgen ringede jeg til dyrlægen. Temperaturen var faldet til 39,1. Vi kunne få en tid efter frokost. Hun fik ingen morgenmad, da jeg jo ikke var klar over, om det ville ende med en tur i narkose. Jeg tænkte lidt over, hvad der kunne være galt med hende. Hun virkede primært øm i bagparten. Jeg tænkte, at det kunne være livmoderbetændelse, men det var ikke helt det rigtige tidspunkt. Jeg overvejede også watertail, men selv om hun hang med halen, så hang den ikke som ved watertail. Jeg tænkte også, om det kunne være analkirtlerne, der trængte til at blive tømt. Men..... hun var mere dårlig end fyldte analkirtler kunne retfærdiggøre, syntes jeg. Og hun har aldrig tidligere haft problemer med analkirtlerne.

Dyrlæge Stella fik en hurtig opdatering på mine observationer og tanker. Det tog hende ikke mange minutter at konkludere, at der var tale om fyldte analkirtler. Og de var ikke bare fyldte; der havde faktisk dannet sig en meget stor byld i den ene, og den var så øm, at hun overhovedet ikke kunne få lov til at røre den. Den anden var også fyldt, men her kunnen hun få lov til at tømme den. Det, der kom ud, var af samme konsistens som kit. Ikke så sært, at Vixen havde været utilpas.

Jeg efterlod Vixen hos dyrlægen, som lagde hende i narkose og fik tømt bylden, skyllet analkirtlerne og sprøjtet antibiotika ind. Jeg fik penicillin og smertestillende med hjem til en uges tid.

Resten af dagen var Vixen virkelig utilpas, og det var ikke blevet bedre om onsdagen. Hun kunne ikke finde ro, og var helt hysterisk med at slikke sig bagi. For det første så syntes jeg ikke, at det var OK, at hun var så utilpas. For det andet så var jeg ikke så glad for denne konstante slikken sig bagi, da en hundetunge jo ikke er det mest sterile. Og hun kunne hurtigt gøre tingene værre, hvis der kom bakterier ind i analkirtlen. Jeg talte med Stella Dyrlæge, og vi blev enige om, at jeg skulle give hende binyrebarkhormon i stedet for smertestillende. Binyrebarkhormon er både smertestillende og kløe-/sviestillende. Der gik vel omkring en halv time efter de første 3 x 4 mg Medrol, så faldt roen over Vixen. Det var så dejligt at se hende være mere tilpas.

På tirsdag skal vi forbi dyrlægen til et tjek. Vixen får stadig både penicillin og binyrebarkhormon. Sidstnævnte trappes ned, så hun er nede på 1 x 4 mg, når vi kommer til tirsdag.

Man kan måske synes, at det er en overreaktion at være så bekymret over fyldte analkirtler. Men inden jeg vidste, hvad der var galt med hende, frygtede jeg det værste. Vi har lige oplevet Cookie være meget syg. I november sidste år mistede vi Daisy, og i marts sidste år måtte vi aflive Chili pga. livmoderbetændelse. Så ja, jeg var rigtig bange for, at dette kunne være rigtig slemt. Det viste sig dog heldigvis, at det ikke var slemt - og det er jeg taknemmelig for.

UK
On Sunday, I noticed that Vixen seemed tired and introverted. I didn't think much about it. We had been at the show most of Saturday, so I thought she was marked by the many expressions. Also, we were "babysitting" Martin's two Labs all Sunday so I was guessing she just needed some time alone.

However, on Monday she was worse. She was really not feeling well. Sometimes she cheered up, but mostly she seemed a bit "depressed". She didn't want her dinner and this is not normal for her. Her temperature was 39.3 which is somewhat elevated but not enough for us to be very worried.

On Tuesday morning I called the vet. Vixen's temperature had fallen to 39.1. We got an appointment after lunch. I didn't feed her breakfast as I thought she might have to have general anaesthesia. I was wondering what could be wrong with her. It seemed to be a problem in her hind part so I thought of pyometra but it really wasn't the right time in her cycle. I also considered water tail, but even if her tail was just hanging it didn't look as water tail. Then I considered that it could be her anal glands that were the problem. But then again - she seemed worse than what could be justified by filled anal glands.

I gave Stella the Vet a quick update on my observations and thoughts. She quickly concluded that the problem was the anal glands. They were not just filled; a huge abscess had formed in one of them and it was so sore that she wasn't allowed to touch it. The other one also needed to be emptied. What came out of it had the same consistency as putty. Not all all strange that Vixen didn't feel well.

I left Vixen at the vet's who put her in general anaesthesia to empty the abscess, rinse the glands and put antibiotic into them. I got some pain killers and penicillin for further treatment during the next week.

The rest of the day, Vixen was really uncomfortable and she hadn't improved by Wednesday. She wasn't able to settle down and was hystrically licking her behind. I wasn't comfortable with the fact that she felt this bad and I didn't like the constant licking her behind. A dog's tongue is not the most hygienic. And things could easily turn to the worse if bacteria found their way to her anal glands. So I talked to Stella the Vet and we agreed that I should try adrenocortical hormone instead of the pain killers. Half an hour later after the first 3 x 4 mg adrenocortical hormone she calmed down. It was so nice to see.

On Tuesday next week she will be checked by the vet. I still give her both penicillin and Cortison. I am phasing out the adrenocortical hormone so that she will only have 1 x 4 mg when I see the vet on Tuesday.

You might think that it is an overreaction to be this worried about problems with the anal glands. But before I knew what the problem was, I feared the worse. We have just seen Cookie become very ill. I November last year we lost Daisy, and i March last year we lost Chili. So yes, I was really scared that it could be something really bad. Fortunately, it turned out to be pretty harmless - and I am grateful for that.



  • Comments(0)//blog.wildmountain.dk/#post10

Årets første klubudstilling / First club show of the year

Latest news / Sidste nytPosted by Lis Kudsk [Webmaster] Mon, February 12, 2018 19:49:08

DK:

Da vi nu alligevel var i Vonge for at blive hædret som Årets Jagttoller 2017, kunne Vixen jo ligeså godt blive tilmeldt udstillingen. Jeg havde også lokket to af Poké-ungerne med. Cookie skulle også have deltaget men måtte melde fra pga. hendes sygdom og binyrebarkhormonkur.

De første fra familien, der skulle i ringen var Tessa (Wildmountain Tollers Eevee) og Alba (Wildmountain Tollers Mew). De blev begge stillet i juniorklassen.

Begge tøser klarede sig så fint. Der er kommet så meget mere styr over deres løb, og begge hunde stod rigtig fint. De fik begge Very Good og blev placeret som hhv. nr. 3 og 4 i en klasse med fire tæver.

Tessa’s kritik lød:

14 mdr. gammel, god størrelse, velproportioneret, udmærket hoved, næseparti smaller passende til, tilstrækkelig bredde på skalle, kønne mørke øjne, prima højtansatte ører, god halslængde, overlinie ønskes lidt strammere, falder lidt bag skulder, stiger til lænden, godt frontparti, velvinklet skulder, korrekt svømmehud mellem tæerne, kunne ønske en tanke kraftigere benstammer for hendes størrelse, halen er for lavt ansat, krydset lidt for faldende, ønsker mere vinkling i bagpart, udmærket vejrbeskyttende pels, dejligt temperament, lidt trange bagbensbevægelse, kommer godt imod, god skridtlængde i fronten, tilstrækkelig drive bag.

Alba’s kritik lød:

14 mdr. gammel, god størrelse, velproportioneret, feminint hoved, kunne godt ønske lidt mere bredde på skallen, en tanke mere udviklet næseparti, korrekt højt ansatte ører men kunne godt lægge tættere til hovedet, kønne mørke øjne, korrektbid, korrekt halslængde, overlinie ønskes bedre, falder lidt bag skulder, stiger til lænden, krydset er for faldende, halen er for lavt ansat, korrekt med svømmehud mellem tæerne, benstammer er lidt for fine til hendes størrelse, udmærket pels, bevæger sig sundt og godt. god skridtlængde, kommer og går parallelt, godt temperament,

Alba var så tilpas uimponeret, at hun sked i ringen. Det skal lige siges, at hun var blevet luftet og havde skidt, lige inden de gik i ringen.

Vixen blev stillet i brugshundekklassen, hvor der var to hunde. Til min store overraskelse vandt hun klassen med Excellent og et CK (champion kvalitet). Det betød så, at hun skulle konkurrere om titlen som bedste tæve. Her kom hun dog til kort. Der var fem tæver i klassen. Championtæven blev ikke placeret, og Vixen blev fjerde bedste tæve.


Vixens kritik lød:

6 årig tæve i flot kondition, god størrelse, veludviklet og feminin, rigtig godt skåret hoved, prima udtryk, korrekt bid, passende udviklet næseparti, god bredde på skallen, velansatte ører, tilstrækkelig lang hals, prima ryglinie, velvinklet fremme, tilstrækkelig vinklet bag, prima pelskvalitet, godt temperament, godt med svømmehud mellem tæerne, lidt trange bagbensbevægelser, fint set fra siden, kommer godt imod.


Dommeren var Kresten Scheel. Han har meget behagelig og meget hensynfuld overfor hundene. Han gav en åben kritik af alle hundene, hvilket jeg elsker, da jeg altid lærer lidt nyt.

Jeg må indrømme, at jeg var temmelig overrasket. Udstillinger er jo ikke vores force, så det var desto meget mere fantastisk at vi kom derfra med så godt et resultat. Alt i alt en rigtig god dag i Vonge.



UK:

Now that we were in Vonge to be awarded with the trophy for Hunting Toller of the Year 2017, I might as well enter Vixen to the show. So I did. I also managed to persuade two of the Poké-kids to participate. Cookie was supposed to have participated also, but due to her illness and the cortisone treatment she had to stay home.

The first family member to enter the ring was Tessa (Wildmountain Tollers Eevee) and Alba (Wildmountain Tollers Mew). They were both entered in the Junior Class.

Both girls did so well. Their running had improved a lot and they were both doing well standing. Both were awarded a Very Good and were placed as no. 3 and 4 in a class of four bitches.

Tessa’s critique:

14 months old, good size, well-proportioned, excellent head, nose narrows as required, enough width of skull, nice dark eyes, excellent set ears, good length of neck, upper line could be stronger, descends a little behind shoulders and rises towards croup, nice front, well-angled shoulders, correct web between toes, a bit stronger legs would be desirable for her size, tail is set too low, loin too sloping, more angulation in rear part is desirable, excellent weather-proof coat, lovely temperament, hind leg movement a bit tight, moves well when running towards you, nice length of pace in the front, enough drive back.

Alba’s critique:

14 months old, good size, well-proportioned, feminine head, would prefer more width of skull, a bit more developed nose, correct set ears but would prefer them set closer to the head, beautiful dark eyes, correct bite, correct length of neck, upper line could be better, descends behind shoulder and rises towards croup, croup is too sloping, tail is set too low, correct web between toes, bones a bit too thin for her size, excellent coat, moves sound and good, nice length of pace, come and goes in a parallel , good temperament.

Alba was not at all impressed and decided to poo in the show ring. I have to stress, that she had been walked and had pooed just before they went into the ring.

Vixen was competing in the working class and there were only two dogs in this class. To my surprise she received an Excellent and a CK (champion quality). This meant that she had to compete for best bitch. She competed against five bitches and became 4th best bitch as the champion bitch wasn’t placed.

Vixen’s critique:

6 year old bitch in excellent condition, good size, well-developed and feminine, really nice shaped head, excellent expression, correct bite, appropriate developed nose, good width of skull, well-set ears, adequate long neck, excellent upper line, well-angulated in front, appropriate angulated behind, excellent quality of coat, nice temperament, correct web between toes, moves a little narrow behind, nice from the side and moves well towards.

Judge was Kresten Scheel. He was very pleasant and very considerate towards the dogs. He gave an open critique which I like as I always lean something.

I must admit that I was pretty surprised by the show results. Show is not our force so it was even more amazing that we did it with a good result. All in all, it was a very nice day in Vonge.



  • Comments(0)//blog.wildmountain.dk/#post9

Årets Jagttoller 2017 / Hunting Toller of the Year 2017

Latest news / Sidste nytPosted by Lis Kudsk [Webmaster] Mon, February 12, 2018 11:07:08

DK:
I lørdags var Vixen og jeg i Vonge til årets første klubudstilling for at få overrakt pokalen for Årets Jagttoller 2017.

Titlen som Årets Jagttoller får man ved at deltage på klubbens tollerjagtprøver. De enkelte præmieringer i de enkelte klasser giver et antal point – og de to bedste resultater tæller. For Vixens vedkommende var det en 1. præmie i begynderklassen (20 point) og en 2. præmie i åben klasse (21 point). Sammenlagt gav det 41 point, hvilket var et eneste point mere end de tre, der fik en samlet 2. plads. En af dem, der fik en 2. plads var Helle og Cookie. De fik deres point fra 2 x 1. præmie i begynderklassen.

Jeg er utrolig glad og stolt af at vinde titlen for andet år i træk. Vixen og jeg har haft vores udfordringer (mest mig, da Vixen er stort set perfekt), og vi kom egentlig lidt sent i gang med seriøst at gå til prøver. Jeg havde lidt stressproblemer med hende og dermed lidt lydproblemer. Der er stadig stress, og der kan også være lyd, og nu er vi der, hvor jeg har lært at acceptere det. Det betyder ikke, at jeg ikke stadig arbejder på at mindske begge dele, men det er nok urealistisk, at nogen af delene forsvinder fuldstændig.

Jeg er lige så glad og stolt over Helle og Cookies resultat. De to kan bare arbejde sammen, og Helle har fået styr på så mange ting ved Cookie, som jeg ikke har formået at få styr på med Vixen. Nu håber jeg bare, at Cookie kommer godt ud af sin sygdom og binyrebarkhormon, så de to igen kan få gang i jagttræningen og jagtprøverne.

UK:
This Saturday, Vixen and I went to the Toller club’s first show this year to be presented with the trophy for Hunting Toller of the Year 2017.

You are eligible for this titel by participating in the Toller club’s toller hunting tests. Every prize at every level (beginner, open, and winner) gives a number of points – and the two best results counts. As to Vixen, these results were a 1. prize in beginners’ class (20 points) and a 2. prize in open class (21 points). This amounted to 41 points – only 1 single point ahead of the three that were places second. One of those was Helle and Cookie (Wildmountain Tollers Clever Cookie). Their highest points were 2 x 1. prizes in beginners’ class.

I am so happy and proud to win this title for the second year. Vixen and I have had our challenges (mostly me as Vixen is an almost perfect dog) and we started a bit late doing hunting training and hunting tests in a serious way. Vixen had some stress issues and thus some noise issues. There still is some stress and sometimes a bit of noise. But now I have learned to accept it. This doesn’t mean that I don’t still try to reduce both but I realize that it is unrealistic to expect that both stress and noise will disappear completely.

I am just as happy and proud of Helle and Cookie. They are just such a great team and Helle has managed to get some of the things that I struggle with under control. Now I just hope that Cookie recovers well from the IMRD and the cortisone treatment so that they can continue their hunting training and hunting tests.



  • Comments(0)//blog.wildmountain.dk/#post8
« PreviousNext »