Velkommen til

Velkommen til

Kennel Wildmountain Tollers' blog

Her kan I læse de senest nyheder om vores "hundeliv". Hvis I vil vide mere om vores hunde og vores opdræt, så kan vi anbefale, at I kikker på vores hjemmeside www.wildmountain.dk. I vores opdræt prøver vi at foksere på tollerens jagtlige egenskaber uden dog at miste fokus på sundhed og eksteriør.

Årets anden tollerjagtprøve

PrøverPosted by Lis Kudsk [Webmaster] Mon, May 28, 2018 21:45:16

Årets anden tollerjagtprøve var lagt i Jylland. Nærmere bestemt i Auning øst for Randers. Vixen og jeg skulle igen forsøge os i åben klasse. Vi var i alt fire i klassen – deriblandt Helle og Cookie. Helle havde ikke været sikker på, om Cookie ville være klar til prøven. Men da hun nu er trappet ud af binyrebarkhormonen og har fået både muskler og energi tilbage, så blev hun tilmeldt.

Prøven blev afholdt i et lille men spændende område med en lille sø omkranset af træer. Der, hvor vi tollede, var der et hul i trærækken, så vi havde udsyn til søen. Men for at komme i vandet skulle hundene passerer en sivbælte på et par meter. Uden i søen lå der masser af åkander. Så det var udfordrende. Prøvelæggeren var Henrik Hansen, som havde lagt en spændende prøve for alle klasser. Dommer var Christian Brix, der som altid var i højt humør og meget fair i sin bedømmelse.

Åben klasse var sidste klasse på dagen, da man havde valgt at lægge vinder efter begynder og så derefter holde frokost. Vixen var første hund i åben klasse.

Vi lagde ud med at tolle, og det forløb som det plejer: Masser af fart og ro, når det var påkrævet. Så kom dobbeltmarkeringen på vand. Sivene var så høje, så Vixen kun så ænderne, mens de var i luften. Jeg kunne se, hvor de landede. Til gengæld så kunne jeg ikke se Vixen, før hun var et godt stykke ude af sivene. Den første hentede hun uden de store problemer. Den anden måtte jeg hjælpe lidt til med, men den kom hjem.

Lige derefter var der en dirigering, hvor linjen lå lidt til højre for den anden markering i dobbeltmarkeringen. Der var ligesom lavet to ”motorveje” ud igennem sivene. Ifm. dirigeringen ville jeg gerne have Vixen til at tage den højre. Hun tog den venstre, hvilket førte hende i en helt forkert retning. Der var ikke andet at gøre, end at lade hende komme igennem sivbæltet og ud på åbent vand. Hvis jeg korrigerer hende for tidligt, vender hun om. Hun kom fri af sivene, og jeg begyndte at sende hende mod højre. Hun hang lidt fast i området, hvor den første and i markeringen var faldet. Det lykkedes mig at få hende skubbet lidt mere til højre og op på land. Så var det bare at sende hende til højre. Hun måtte lidt længere ud end det sted, hvor anden lå for at få færten. Men det lykkedes.

Så var det tid til dobbelt landmarkering. Vi skulle gå fri ved fod op i området (ca. 20-30 meter). Vixen blev ved min side, men elastikken var i den grad spændt, så det var ikke nogen pæn fri ved fod. Markeringerne blev begge kastet ifm. et læbælte mellem marken og vejen. Den første landede på vejen, mens den anden landede på marken i noget halvhøjt bevoksning. Her var Vixen helt med på, hvor de lå, og det tog ikke lang tid, før begge ænder var hjemme.

Så var det tid til en pause. Det er jo det gode ved at starte som den første i et makkerpar i frit søg. Første hund får mulighed for et hvil, mens hund 2 laver tolling, vandmarkeringer, dirigering og landmarkeringer. Da vi sad lige op og ned af søen i pause, var Vixen dog ikke specielt afslappet. Hun fulgte med i alt, hvad der foregik, selv om hun ikke kunne se noget.

Da makkerhunden blev færdig var det tid til sidste opgave: Det frie søg. Fuglene lå dels i et sivområde, dels i et ”skov”-område og dels i højt græs. Vixen søgte rigtig flot og med god fart, og hun kom over hele området. Desværre – og uvist af hvilken grund – lagde hun en and på jorden. Så der røg lige en præmiering.

Jeg var rigtig tilfreds med Vixen. Jeg syntes, at hun arbejdede rigtig god. Hun var fint dirigerbar, selv om jeg gerne havde set, at hun lyttede lidt mere til mig. Hun var god i det frie søg, hvor hun jo har haft lidt problemer med at gå i stå og nogle gange komme tilbage.

Dommeren var åbenbart også tilfreds med hende, for hun fik en 2. præmie. Grunden var selvfølgelig den and, hun lagde på jorden i søget. Han var dog heller ikke imponeret over hendes fri ved fod og så den gerne forbedret til næste gang.

Cookie endte med et 0. Hun knaldede på vandmarkeringen og så dem derfor slet ikke. Det betød, at Helle ikke kunne overbevise hende om, at der var noget i vandet. Da vandmarkeringerne ikke lykkedes, droppede de dirigeringen. Til gengæld var hun fantastisk på både landmarkeringerne og i det frie søg. Så alt i alt var Helle tilfreds med hende. Bare det, at hun var klar til at stille på prøve, var gevinst nok i sig selv.



  • Comments(0)//blog.wildmountain.dk/#post17

Årets første jagtprøve

PrøverPosted by Lis Kudsk [Webmaster] Mon, May 28, 2018 09:02:42

Den 27. april blev årets første jagtprøve i Tollerklub-regi afholdt. Den var en del af Tollerdays, som i år blev afholdt af Kreds Sjælland.

Som så ofte før var prøven lagt i Kongskilde-området i Sorø. Prøveleder var Brian Sølvkjær, som havde lagt en god prøve. Mange af momenterne blev dog ændret af dagens dommer.

Jeg deltog med Vixen i åben klasse. Der var oprindeligt tilmeldt tre hunde i åben klasse, men da én måtte trække sig pga. løbetid, så var vi to tilbage.

Som sædvanlig blev der lagt ud med working test. Der var kun tilmeldt hunde i begynderklassen. Sverker havde valgt, at søget skulle ligge på begge sider af noget vand. Vandet var ikke svømmedybt, og der var 1½-2 meter over på den anden side - og hundene kunne se den dummy/den and, der lå der . Det blev påpeget, at dette var lidt usædvanligt. Men reglementet siger ikke noget om, hvorvidt man må lægge søget på den måde, og dommeren understregede, at det ikke ville trækken ned, hvis hunden ikke kom over ”vandet”, men at det ville være en ekstra bonus, hvis den gjorde. I øvrigt ville den hund, der søgte på den anden side, blive belønnet med at finde en dummy/vildt, så det var egentlig bare god træning.

Kvalifikationsprøven var lidt speciel. Reglementet var ikke blevet fulgt. Bl.a. skulle hundene gå fri ved fod mod skjulet, hvor reglementet siger, at man starter i skjulet. Også rækkefølgen af posterne var ændret ifht. reglementet. Bedømmelsen var heller ikke ifht. reglementet, idet den ene af de to hunde, der bestod ud af de fire deltagende hunde, bestod på trods af, at den havde fugl på jorden flere gange. Hverken prøveleder eller dommer var helt opdateret på, at man ikke måtte ændre på rækkefølgen, og dommeren var åbenbart ikke opdateret på, at der ikke må være fugl på jord. Der var ingen af deltagerne eller publikum, der gjorde opmærksom på fejlen, så oplægget ikke ændret.

Begynderklassen kørte fint. Der var flere hunde, der havde problemer med tilbagesendingen. I mine øjne var den OK. Den lå ikke synligt for hunden, men vejen derud var en tydelig synlig linje.

I åben klasse, hvor jeg jo deltog med Vixen, gik det helt galt. Vi to deltagere fik forklaret posterne, og det viste sig, at hundene under hele prøven skulle arbejde sammen, hvor reglementet siger, at hundene kun møder hinanden i det frie søg. Dommeren blev gjort opmærksom på dette, men fastholdt oplægget. Her er så en af de situationer, hvor man bagefter kan tænke, om man reagerede på den rigtige måde. Som hundefører vidste jeg, at det ville blive utrolig stressende for Vixen at arbejde sammen med en anden hund under hele prøven. Omvendt så tager jeg også gerne imod en opfordring. Som medlem af JU var jeg faktisk i tvivl om, hvad jeg kunne/måtte gøre. Kunne man stoppe prøven eller klassen? Jeg anede det ikke.

Selve prøven gik, som jeg frygtede. Vixen skulle heldigvis tolle som den første hund. Den anden hund sad 10-15 meter derfra. Tollingen gik rigtig fint: Masser af fart og begejstring og totalt ro i pauserne. Så kom en dobbeltmarkering på linje på vand. Den første hentede Vixen uden de store problemer. Jeg kunne mærke, at hun ikke havde styr på den anden, så jeg valgte at støtte hende. Det var ikke nødvendigt at støtte hende meget, men der var jo tale om en markering, så hun skulle have arbejdet selvstændigt. Omvendt så handler det om at få fuglene hjem, så……

Mens den anden hund tollede og fik vandmarkeringer, sad jeg 10-15 meter derfra med Vixen. Det var ikke let for hende. Jeg formåede at holde piberiet på et minimum, men hun var ikke helt lydløs. Jeg er dog ikke sikker på, om dommeren hørte noget.

Næste post var et frit søg, hvor hundene skulle arbejde sammen. Det foregik på hver side af en skovsti. Til den ene side var der en skovskråning og på den anden side en bræmme med siv og vand. Halvvejs inde i søget, blev vi stoppet for at hente en dirigering. Den anden hund skulle hente først, og imens skulle Vixen og jeg vente et par meter derfra. Det var ikke let. Der var lagt to dirigeringer ud. Den ene lå tæt på, hvor der havde været frit søg i begynderklassen. Den anden lå på en bakketop i nærheden af, hvor der var faldet en markering i kvalifikationsprøven og i begynderklassen. Min makker skulle vælge først, og han valgte bakketoppen men fik ikke sin fugl hjem. Jeg kunne nu vælge, hvilken jeg ville have. Da jeg havde forberedt mig på dirigeringen i søget, fastholdt jeg den. Mit håb var, at vandet ville trække Vixen derud. Hvad jeg ikke lige havde forudset var, at der jo også var vand på hendes højre side hele vejen derud. Det var der, vi havde lavet vandmarkeringerne. Så det krævede en del handling at få hende derud. Men det lykkedes, og vi fik fuglen hjem.

Så fortsatte vi med søget, som vi fik tømt. Dernæst kom to dobbeltmarkeringer på vand. Ved første dobbeltmarkering skulle Vixen hente først, mens hun ved anden markering skulle hente sidst. Begge gange falder markeringerne samme sted, som dobbeltmarkeringerne efter tollingen. Vinklerne var bare nogle andre. Da jeg sendte hende på den første vandmarkering, knalder makkerhunden. Den springer ud i vandet og lander ovenpå Vixen, som bliver presset helt ned under vandet. Jeg får kaldt hende op i ro og mag, giver hende et par minutter til at komme sig og sender hende så igen. Her var det nødvendigt at hjælpe hende en hel del. Da hun skulle vente, mens den anden hund hentede, var hun i den grad ved at brænde sammen oven i hovedet, og der kom en del lyd. Det blev ikke bedre ved anden dobbeltmarkering, hvor Vixen skulle hente den sidste. Her kom vi så langt ud, at det lød som om, at hun havde slugt en trillefløjte. Så da jeg skulle sende hende, var hun så stresset og kørt op, så jeg måtte støtte hende hele vejen ud. Men igen – vi fik fuglen hjem.

Det er jo altid let at være bagklog, og måske skulle jeg have nægtet at deltage i det setup, som dommeren havde lavet. Det enorme pres, som begge hunde var udsat for, medførte, at de begge havde meget lyd. Omvendt så er jeg stolt af, at vi fik alle fugle hjem. Og jeg er stolt af, at hun – på trods af hendes mentale tilstand – formåede at lytte til mine kommandoer.

Vixen og jeg fik en 3. præmie for vores indsats. Det burde dog have været et stort 0 pga. al piberiet.

Dagen blev afsluttet med vinderklassen, hvor der var to deltagere. Den ene var Vixens kuldbror, Silver, som med en 1. præmie ville kunne smykke sig med titlen ”Dansk Toller Jagtprøve Champion”. Der kræves 3 x 1. præmier i vinderklasen, og to af dem skal være på en dansk prøve. Silver fik sin første 1. præmie sidste efterår. Silver er allerede champion i Sverige. Her kræver man – udover 3 x 1. præmie – at hunden består en praktisk jagtprøve. Så Silver har bestemt, hvad der kræves for at blive champion. Han er en fantastisk hund, som arbejder eminent godt. Han er som sin søster temmelig meget oppe og køre, men Jan har formået at styre det og omdanne det til noget godt. Der er jeg ikke – endnu – med Vixen. Silver fik sin anden 1. præmie på prøven og blev dermed den første danske Toller Jagtprøve Champion. Det kan diskuteres, om dommerens bedømmelse af Jan og Silver var i orden. Det vil jeg undlade at gøre her

Der var mange fejl på den prøve. Nogle var vi ikke opmærksomme på, andre var vi fuldt ud klar over og gjorde dommeren opmærksom på. Skulle / kunne vi have gjort mere? Jeg ved det ikke. Vi har nu henvendt os til DKK for at høre, hvordan vi som JU/prøveleder skal forholde os i sådan en situation.

Det pudsige er, at der på dagen INGEN protester eller bemærkninger kom vedrørende prøven – ikke til os som JU/prøveleder - på trods af, at der deltog folk, som faktisk er mere inde i sagerne, end vi er. Efterfølgende kom der en enkelt skriftlig protest til bestyrelsen, men da man skal protestere på dagen, har den ikke så meget værdi. Og der har åbenbart også efterfølgende været en heftig korrespondance, hvilket fik et medlem af klubben – som ikke var der på dagen – til at kontakte bestyrelsen/JU og på en temmelig perfid måde stille spørgsmålstegn ved, om man fremadrettet skal ignorere reglementet, når man lægger prøver, og om man skal acceptere, at dommeren ikke dømmer efter reglementet. Vedkommende kender jo selv svaret på de spørgsmål, så der er ingen grund til at kommentere det her. Det, jeg til gengæld gerne vil kommentere, er, at det netop er sådan nogle bemærkninger/mails etc. der gør, at det er et utaknemmeligt og udmattende job at gøre en indsats for klubben. Vedkommende kunne have ringet til mig eller Hanne og spurgt, hvad der foregik. Så havde jeg givet den forklaring, som jeg også har skrevet her. Vi var klar over, at nogle af klasserne ikke var iht. reglementet, og at der ikke blev dømt iht. reglementet, og dette blev kommenteret af JU/prøveleder på dagen. Dommeren valgte at ignorere dette. Spørgsmålet er, hvad vi så skulle/kunne have gjort. Det var vi ikke klar over på dagen. Jeg håber, at vi bliver klogere. Hvis der på prøven var nogle, der var klogere på dette område end os, så ville det have klædt dem at henvende sig. Og ingen af de, der efterfølgende har haft travlt med at ringe rundt og kommentere på prøven, har henvendt sig til os for at udtrykke deres bekymringer. Til gengæld har der åbenbart været en heftig korrespondance udenom JU blandt nogle af deltagerne, hvilket medførte, at bestyrelsen og JU modtog en mail fra et medlem, der ikke var til stede på prøven på dagen med spørgsmål om, hvorvidt man fremadrettet skulle ignorere reglement ifm. prøvelægningen og præmieringen. Temmelig perfidt efter min mening, for selvfølgelig skal man ikke det.

Min oplevelse som mangeårigt medlem af Tollerklubben er, at man skal være psykisk robust for at kunne holde til at gøre en frivillig indsats. Jeg har siddet i flere udvalg og i bestyrelsen, og det har i den grad været hårdt – ikke på grund af de mange timer, man har lagt i arbejdet, men fordi en flok medlemmers største ønske er at man skal fejle, og de gør, hvad de kan for at gøre livet surt for en. Det undrer ikke mig, hvis det kan være svært at finde frivillige til at sidde i bestyrelse og udvalg.

For Hanne var dette dråben, der fik bægeret til at flyde over, og hun er nu trådt ud af JU. Jeg er stadig i overvejelsesfasen. Jeg vil rigtig gerne være med til at arrangere prøver for klubbens medlemmer (inkl. mig selv) og gøre en indsats, men det kan blive for meget "op af bakke".





  • Comments(0)//blog.wildmountain.dk/#post14