Velkommen til

Velkommen til

Kennel Wildmountain Tollers' blog

Her kan I læse de senest nyheder om vores "hundeliv". Hvis I vil vide mere om vores hunde og vores opdræt, så kan vi anbefale, at I kikker på vores hjemmeside www.wildmountain.dk. I vores opdræt prøver vi at foksere på tollerens jagtlige egenskaber uden dog at miste fokus på sundhed og eksteriør.

Så blev det efterår

Latest news / Sidste nytPosted by Lis Kudsk [Webmaster] Tue, October 16, 2018 11:57:07

Så er prøvesæsonen i Tollerklubben ovre. Den sidste prøve blev afholdt på Sjælland i nærheden af Sorø. Vi en af vores dommere, Hanne Søndenbroe, havde vi fået adgang til et helt nyt område, som er ejet af nogle golden-folk. Det er altid spændende at prøve nye områder - både for os hundeførere og for hundene.

Vixen var gået i løbetid, så hun måtte blive hjemme. Godt det samme for vores samarbejde har ikke være det bedste i denne prøvesæson. Vixens stressniveau er steget, og der er kommet en del lyd på hende. Selv om jeg godt ved, at det ikke hjælper på hendes stress og frustration, så har jeg svært ved ikke at blive sur på hende. Men nu da vi går efteråret og vinteren i møde, så må jeg træde nogle skridt tilbage og se, om jeg kan fikse nogle af de ting, der er gået galt. Problemet er, at jeg ikke er helt sikker på, hvad der er gået galt. Det højere stressniveau og lyden kom efter prøven i Sorø, hvor hun under en hel åben klasse-prøve arbejdede sammen med en anden hund. Og den hund var bestemt heller ikke hverken lydløs eller særlig lydig. Så de to damer kørte hinanden voldsomt op. Men.... på samme tidspunkt flyttede Tiva jo ind i vores liv. Og nogle har foreslået, at dette også kan have haft en effekt på Vixen. Tja, jeg ved det ikke, men det er jo ikke usandsynligt. De to hunde har det supergodt sammen, men det er selvfølgelig en ændring i Vixens liv, at hun først mister Chili og Daisy, så har hun næsten ½ år som alenehund, og så flytter frække Tiva ind.

Det kan også sagtens være den omstændighed, at jeg har været meget påvirket af fyringen sidste efterår og tanken om, hvad der nu skulle ske - og om jeg i det hele taget ville komme i arbejde igen - der har påvirket Vixen. Jeg fik jo et kortvarigt vikariat sidst i april, som i den grad trak tænder ud på mig, da jeg skulle assistere på et noget højere niveau, end jeg er vant til. Da det vikariat så nærmede sig sin afslutning, kom bekymringerne igen om, hvad der skulle ske. Heldigvis endte det hele jo godt, og jeg er igen i fast job på min yndlingsarbejdsplads, LEGO.

Der har været en del arbejde i forbindelse med min deltagelse i Tollerklubbens jagtudvalg. Men nu er tingene forhåbentlig ved at falde på plads, og vi er ved at have styr på programmet for næste års prøvesæson.

Tiva er bare en skøn hund. Hun er ekstrem kærlig. Alle vores hunde har været nogle kælepotter, men ingen kan måle sig med Tiva. Hun er puttedronningen over alle. Derudover så er hun så lærenem, og træningen med hende går som en leg. Leif tager det - for det meste - roligt. Hun lærer lynhurtigt, så det kan være svært ikke at presse citronen. Men hun er en følsom lille pige. Der skal ikke meget til, før hun pakker sammen. Heldigvis er hun havnet hos den helt rette hundefører, Leif. Og jeg er sikker på, at de to har en stor fremtid sammen i prøveverdenen.

Leif har optaget adskillige videos af deres træning, som han af en eller anden grund ikke vil offentliggøre. Jeg kan så fortælle, at de viser et par, som arbejder virkeligt godt sammen. Han træner stadig på hold hos Sanne Ammitzbøl. Her får han en passende mængde skæld ud og ros.

Tiva er dog også den af vores hunde, der suverænt har ødelagt mest. Stort set alt det legetøj, som har klaret to kuld hvalpe, er bidt i stumper og stykker - og det samme er nogle af vores møbler. I det mindste er hun hold op med at hente vores snavsede vasketøj i vaskekælderen og sprede det ud over hele haven :-)



  • Comments(0)//blog.wildmountain.dk/#post22

Vi lever endnu

Latest news / Sidste nytPosted by Lis Kudsk [Webmaster] Wed, September 05, 2018 21:07:30

Så er der igen gået lang tid uden opdateringer. Men vi lever altså endnu. En af grundene til radiotavsheden er, at jeg jo blev midlertidig arbejdsramt. Det er jeg naturligvis lykkelig for, men mit nye midlertidige job trækker tænder ud – særlig i begyndelsen, hvor alt var nyt – og der er en forventning om, at jeg også lægger nogle timer udenfor arbejdstid. Så vi har altså lavet noget, men jeg har bare ikke haft energi og overskud til at skrive om det. Og så har jeg besluttet, at jeg siger ja til alle de opgaver, der kommer min vej. Man ved jo aldrig, hvad et kan føre til. Så jeg har pænt meget at lave.

Vixen og jeg har fortsat vores træning hos Marianne. Det har været rigtig godt, og det er dejligt med nyt terræn og nye øjne. Vi har samtidig trænet hos Pernille, og det har også været godt. Der er blevet rusket op i nogle ting, der var blevet for slappe.

Vixens stressniveau er ikke blevet lavere. Jeg gør, hvad jeg kan – synes jeg – for ikke at få det til at blive værre. Men jeg er jo selv lidt flyvsk og temperamentsfuld, så det er ikke altid, det lykkes. Her de sidste par uger har jeg dog virkelig bestræbt mig på at være mere afslappet. Jeg har trænet en del alene med hende i Haunstrup, hvor hovedfokus har været fri ved fod. Vi har gået en lang tur igennem skoven med små indlagte opgaver, som kunne løses, hvis hun kunne gå afslappet. Og det har hun faktisk været rigtig dygtig til. Så jeg har håb for fremtiden :-)

Jeg er også begyndt at træne noget mere dirigering på vand. Det foregår på den måde, at hun får tre dummyer på vand: En til venstre, én til højre og én ligeud. Jeg sender hende på ligeud men stopper så og sender hende enten til højre eller venstre. Der er hun blevet rigtig skarp og tager mine kommandoer så flot.

Tiva bare vokser og vokser og bliver sødere og sødere. Hun er sindssygt sød og kærlig og elsker at komme helt op i hovedet på én for at kæle. Hun er også meget lydig og ekstremt lærenem. Leif får en opgave med ikke at gå for hurtigt frem, for det kan virkelig være svært at lade være, når hun bare tager imod alt, hvad man giver hende. Han træner stadig hos Sanne Ammitzbøll, og det er han rigtig glad for. Her får han alle de grundlæggende ting banket ordentligt fast, så der er noget at bygge videre på.

Vi har opgivet hendes ører. Vi er kommet for sent i gang med at korrigere dem, og de VIL bare leve deres eget liv. Og det må de så gøre. Hun skal naturligvis udstilles, for hun er en rigtig pæn hun, men med de ører, bliver hun aldrig en udstillingsstjerne. Heldigvis er vi også langt mere interesseret i, at hun er en sød hund, der kan og vil arbejde. Så alt er godt.

Forleden var jeg ude og træne med Helle og Cookie. Helle havde taget en gås med, som hundene lige skulle prøve kræfter med. Jeg lægger den til Vixen og går derfra. På et tidspunkt falder jeg (over mine egne ben???) og lander med et brag på jorden. Luften blev slået ud af mig, så jeg måtte lige ligge og sunde mig lidt. Åbenbart var Vixen klar over, hvad der skulle ske, for efter at have kikket på mig og så på gåsen og på mig igen, så løb hun ud, samlede op og leverede den i skødet på mig. Skøre hund! I øvrigt viste det sig, at jeg har bøjet et par ribben, så det var ikke mærkeligt, at jeg lige skulle sunde mig lidt.



  • Comments(0)//blog.wildmountain.dk/#post20

Nyt fra Vestfronten

Latest news / Sidste nytPosted by Lis Kudsk [Webmaster] Fri, June 22, 2018 21:29:19

Vi har ikke trænet hos Pernille siden april. Hun har skåret lidt ned på holdene, da hun jo har overtaget Dummyshoppen. Da hun fjernede torsdagsholdene, som var det, vi gik på, så var der pludselig ikke længere plads til os på Pernilles hold. Så efter at have gået et stykke tid uden en streng instruktør til at rette på mig og Vixen så var vi - Helle og jeg - så heldige at få en plads på et hold hos Marianne Pedersen. Det er dejligt med nye øjne og nyt terræn.

Vixen har godt nok ikke vist sig fra sin bedste side. Hun stresser utrolig let for tiden, hvilket medfører lidt lyd. Jeg ved ikke helt, hvad der er galt. Måske har jeg ikke trænet nok, måske har jeg presset hende for meget, eller måske det Tivas indtog i familien, der har sat sine spor. Jeg har selvfølgelig trænet lidt selv, en del med Helle og en del med Martin. Martin er god til at fortælle mig ting, som jeg først ikke har lyst til at høre. Men når jeg så tænker over det, så har han jo ret. Helle og jeg er måske lidt for gode til at bekræfte hinanden i, at det hele går ganske fint. Og vi har måske også en tendens til at skære lidt hjørner og være tilfredse med noget, som vi ikke burde være tilfredse med. Så det er dejligt igen at gå hos en instruktør.

I mellemtiden har Pernille tilbudt os en plads på et onsdagshold. Det tilbud har vi selvfølgelig taget imod med kyshånd. Helle og Cookie har også fået en plads, så det er bare skønt. Vi var af sted i onsdags, og vi og hundene blev udfordrede. Også bagefter under kaffen blev vi udfordrede, da det er virkeligt svært ikke at købe noget i Dummyshoppen :-)

Martin har vist os et nyt sted at træne i Gullestrup. Der er nogle små søer, som er gode til at øve dirigeringer over vand. Vi behøver jo ikke træne svømning, så der er ingen grund til, at hundene skal bruge alle kræfterne på at det. Desuden er terrænet en del anderledes, end hvad vi er vant til, så der er masser af muligheder for at lave alt muligt. Skønt med nye omgivelser.

Tiva vokser som hun skal og er en dejlig, lille hundehvalp. Leif har gået til hvalpetræning hos Sanne Ammitzbøll, og det har været rigtig godt. Heldigvis fortsætter holdet senere på sommeren. Han er godt til at træne små, korte sekvenser med hende herhjemme. Hun er utrolig lærenem, og der er allerede nu styr på mange ting. Fra Leifs side er der en smule frustration ind i mellem, da han klikkertræner hende. Men det er jo også nyt for ham, så han kan godt blive lidt usikker på, hvad der er rigtigt og forkert. Heldigvis har vi klikkerkloge folk i omgangskredsen (Helle, Martin, Gitte), så der er hjælp at hente. Desuden har Helle og jeg udvidet vores lille ”træningsvirksomhed” med lidt hvalpetræning. Eneste deltagere er Leif og Hanne (som skulle have haft en Vixen-hvalp men nu har fået en hvalp fra June og Odd i Norge).

Tiva er en utrolig sød og dejlig vaps. Hun er meget rolig og kærlig. Hun har endnu ikke bidt noget i stykker. Hun har gnavet lidt i nogle ting, men ikke noget alvorligt. I denne tid, hvor døren til kælderen og fra kælderen og ud til haven står åben, så finder vi dagligt ting i haven, som Tiva har slæbt med ud. Det kan være legetøj, men det kan også være vores sko (som hun er kommet lidt op i højden), andre ting hun finder i kælderen, og en enkelt gang en BH, som hun havde hugget fra vaskekælderen. Hun er en lidt blød hund; der skal ikke så meget til at gøre hende ked af det. Så det er godt, at det ikke er mig, der skal træne med hende.

Vi bøvler jo som sagt lidt med Tivas krøllede ører. Vi har haft dem tapet, men da hun så fik en grim øreinfektion, droppede vi tapen i en periode. Vi skal i gang med at tape igen, da de skide ører helt lever deres eget liv. Forleden fik hun lidt problemer med maven. Hun havde i den grad tyndskid; det stod ud af hende med 110 km/t. Jeg er egentlig ikke sart, men jeg var ved at gå i gulvet over lugten. Aldrig har jeg lugtet noget så grimt. Hun er nu på ris og kylling og ZooLac, så vi håber, det går den rigtige vej. Leif var ved dyrlægen forleden for at veje hende: 8,9 kg. Dyrlægen syntes, at hun var for tynd – og hun er bestemt heller ikke tyk. Men hun vejer nogenlunde det samme som Vixen, da hun var i den alder, så…. Vi har nu alligevel besluttet at skrue lidt op for madmængden. Vi har fulgt foderanvisningerne, og derudover har hun fået en del godbidder ifm. træningen (og fordi hun bare er så sød :-)), men hun har en glubende appetit og tømmer skålen hurtigere end Vixen tømmer sin, så måske skal hun have lidt mere.



  • Comments(0)//blog.wildmountain.dk/#post19

Jagt og Outdoor messe / Hunting and outdoor fair trade

Latest news / Sidste nytPosted by Lis Kudsk [Webmaster] Wed, March 28, 2018 15:34:18

DK:

Denne seneste weekend afholdt Danmarks Jægerforbund en "Jagt- og Outdoor Messe" i Odense. For lang tid siden så jeg en annonce, hvor der stod, at man kunne tilmelde sig et "Uofficielt DM i indendørs apportering". Det skulle foregå på vildt. Jeg tænkte, at det da lige var noget for Vixen og jeg. Hun er total spontan overfor alt vildt (på nær ræv), så det turde jeg godt binde af med. Så jeg fik meldt hende til. Der var plads til 10 deltagere om lørdagen og 10 om søndagen. Så det var slet ikke sikkert, at jeg fik en plads.

Efter nogle uger fik jeg besked om, at vi var udtrukket til at deltage. Man havde dog ændret set-up'et, så det i stedet var på dummyer. OK med mig.

Søndag den 25. marts kørte vi så til Odense sammen med Helle og Kim. Jeg havde på Facebook set lidt om, hvad det egentlig gik ud på, så jeg var ikke så nervøs. Der skulle apporteres fire forskellige dummyer i fire forskellige typer "terræn": Vand, gran, skrub og over spring. Jeg vidste, at Vixen i teorien sagtens kunne klare udfordringen. Det usikre moment var, om omgivelserne ville slå hende ud af kurs. Det skulle jo foregå i en hal med masser af larm og andre hunde, så alt kunne i princippet gå galt. Imidlertid oplever jeg Vixen som utrolig fokuseret, når hun skal arbejde, så jeg tænkte, at det nok skulle gå.

Man ville få tildelt op til 5 point for hver apportering. Derudover ville der blive givet 5 point til hurtigste hund, 4 point til næst hurtigste etc.

Der var afsat 10 min. til hver hund, men det tog slet ikke så lang tid. Så da det blev min tur, kom det lidt bag på mig. Nå, men jeg stillede mig i midten af arenaen, og Vixen fik lov til at markere de fire dummyer i hvert hjørne.

Vi skulle starte med "vandmarkeringen", dernæst springet, så granerne og til sidst skrubbet.

Man må starte, når den sidste dummy er kastet. Jeg gør klar til at sende Vixen, da jeg opdager, at jeg ikke har fået min fløjte på. Så den skal jeg lige finde frem. Det gik der nogle sekunder med. Vixen tøver ganske lidt, da hun kommer hen til det lavvandede bassin men går ud i det uden opmuntring fra mig. Hun tøver også lidt, da hun skal samle dummyen op (en gummitinges med dutter på). Men hun tager den og kommer fint retur og afleverer til hånd.

Så sender jeg hende på springet. Først prøver hun at komme under, men hun hopper hurtigt over, samler spontant op og kommer fint hjem.

Så sender jeg hende over i granerne. Hun går først forkert. Måske er det fordi jeg ikke brugte min sædvanlige "Holger-plade" - jeg ved det ikke. Jeg får kaldt hende tilbage, får pladen i hånden og sender hende igen. Nu går hun direkte ud til granerne. Efter lidt søgen finder hun dummyen og kommer fint retur.

Sidste apportering er skrubbet. Her samler hun op med det samme og kommer flot hjem.

Og så var det slut.

Jeg var rigtig godt tilfreds med hendes indsats. Jeg burde have tænkt mere over tidsfaktoren, for vi brugte en del tid, som ikke var nødvendig. Vi vandt da heller ikke. Jeg ved ikke, hvad placering vi fik, men jeg vil gætte på, at vi var blandt top 3.

Begrundelsen for at melde hende til var, at jeg gerne vil vise "jagtverdenen", at en toller også er en jagthund, der rent faktisk kan bruges. Tollerklubben havde en godt besøgt stand på messen, men ingen af de hunde, der deltog på standen, var meldt til apporteringskonkurrencen - på trods af at de fleste var prøvehunde og fint kunne have gjort en god figur. Så jeg er glad for, at jeg dukkede op med Vixen - og at vi gjorde det OK.

Leif optog vores præstation, og den kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=X3TLBA7hNqg

Helle optog det fra en anden vinkel. Det kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=VgR_kAe4NhU&feature=youtu.be

Vixen mødte en løve på messen / Vixen met a lion on the trade fair

UK:
This weekend the Danish Association of Hunters held a trade fair (Hunting and Outdoor fair) in Odense. Long time ago, I saw that it would be possible to enter a competition called "Unofficial Danish Championship in Indoor Retrieving". It was supposed to be on cold game. As Vixen picks up every kind of game (except from fox), I felt comfortable participating. So I entered her. There was a limit of 10 participants on Saturday and 10 on Sunday. So I wasn’t guaranteed a spot.

After a few weeks, I was told that we were going to participate. However, the set-up had been changed so now the dogs had to retrieve dummies. OK with me.

On Sunday 25 March, Leif, Helle, Kim and I drove to Odense. I had seen some video of the completion on Saturday on Facebook, so I knew what I was about and I was not nervous. The dogs had to retrieve four different dummies from four different "terrains": Water, spruce, rough and a jump over a log. I knew that Vixen – in theory – could do the job. The uncertainty was if the surroundings affected her. We were in a trade fair hall with lots of people and lots of dogs, so everything could go wrong. On the other hand, Vixen is extremely focused when she works so I guessed that she would do fine.

You could get from 1-5 point for every retrieve. Furthermore, the fastest dog would get 5 points, the second fastest 4 points etc.

The time limit for each dog was 10 minutes. However, it didn’t take that long for any of the dogs. So when it was my turn, I was a bit surprised. Well, I entered the "stage" and had Vixen mark the four dummies in each corner as they were thrown.

We had to start with the "water mark", then the jump, then the spruce and lastly the rough.

We were allowed to start when the last dummy had been thrown. I prepare to cast Vixen and discover that my whistle is still in my pocket. So I took a few seconds to find it. Vixen then hesitates very little when she reaches the "pool" with water but she enters willingly. The she hesitates when she has to pick up the dummy (a rubbery one with studs on it). However, she picks up, returns to me and delivers to hand.

Then I send her for the jump. First she tries to get under. However, she quickly jumps over, picks up and returns.

The next one is the one in the spruces. First she takes a wrong direction. I call her back and send her again. I normally use a white piece of plastic when I do direction work and I didn’t when I cast her the first time. The second time, I have the white plate in my hand and she goes directly to the spruces. After having searched a little, she finds the dummy and brings it back.

The last one is the one in the rough. She goes straight out, picks up and returns to me.

And then it was over.

I was very happy with our efforts. However, I should have thought more about the time factor; we used some time which wasn’t necessary to use. And we didn’t win. I don’t know how we were placed but I guess that we were among Top 3.

My reason for entering her into this competition is, that I would like to show the "hunting world" that a Toller is also a hunting dog which actually is able to work. The Danish Toller Club had a well-attended exhibition stand on the trade fair. However, none of the Tollers that were part of this exhibition stand had been entered into the completion – despite that most of them are hunting test dogs and would have done a great job. So I am happy that I showed up with Vixen – and that we did OK.

Leif took some video of our performance. You can see it here: https://www.youtube.com/watch?v=X3TLBA7hNqg

Helle also videotape dus – from another angel. You can see that video here: https://www.youtube.com/watch?v=VgR_kAe4NhU&feature=youtu.be



  • Comments(0)//blog.wildmountain.dk/#post13

Ny hvalp / New puppy

Latest news / Sidste nytPosted by Lis Kudsk [Webmaster] Wed, March 28, 2018 13:41:45

DK:
Det var jo meningen, at skulle have beholdt en tævehvalp fra Vixens sidste kuld. Det skulle være Leif's nye træningskammerat. Den plan blev dog ikke til noget, da vi - i lyset af hvad er skete med Cookie - jo besluttede, at Vixen ikke skulle have flere hvalpe.

Så måtte vi jo på markedet og finde en hund, der passede til os. Der er mange gode opdrættere, der laver tollere lige som vi kan lide dem: Med masser af passion og evne for at arbejde, godt temperament, god sundhed og et eksteriør, der lever op til standarden.

Jeg havde en idé om, hvor jeg i første omgang ville lede - i Sverige. Så jeg kontaktede tre opdrættere, som jeg har stor respekt for, og som skulle have hvalpe i 2018. Vi fik at vide af alle tre, at vi jo var lidt sent ude; de havde allerede en lang række hvalpekøbere på listen. Så vi var klar over, at det måske ikke blev i år, vi fik en ny hvalp.

Det første kuld, der blev født, var hos Digby Tollers. Der var fire tæver, og vi var klar over, at der ikke kunne blive nogen til os. Det blev vi også bekræftet i af opdrætteren. Men.......så skete der det, at der alligevel blev en tæve ledig, og vi fik tilbudt at få hende. "JA TAK - det vil vi meget gerne". Så nu flytter en lille pige hjem til os lørdag den 28. april.

Mor til kuldet er Digby Tollers Testarossa (Rozza), og faderen er Cairnton's Pirate at Javahill (Johnny). Jeg har set Rozza på prøver i Sverige, og jeg kan godt lide hende. Johnny er et for mig ubeskrevet blad, men jeg har hørt godt om ham, så jeg er tryg ved at få en hvalp fra denne kombination.

På lørdag tager vi en tur til Sverige for at se kuldet for første (men ikke sidste) gang. Og mon ikke Leif tager et enkelt foto eller to??

UK:
We were supposed to keep a bitch from Vixen’s next litter. She would become Leif’s new training companion. However, this will not happen as we – in the light of Cookie’s illness – decided not to breed Vixen anymore.

So now we had to find a pup at another breeder. There are several good breeders who produce Tollers the way we like them: With a lot of passion and ability to work, with good temperament and health and an exterior that meets the standard.

I had an idea where I would look first – in Sweden. So I contacted three breeders who I respect a lot and who were planning on pups in 2018. All three told us that we were a bit late. They already had several puppy buyers lined up. So we realized that we might not get a pup this year.

The first litter to be born was a Digby Tollers litter. There were four bitches in this litter and we were pretty sure that there would not be a pup for us. The breeder confirmed this. However…… we were lucky that a bitch was suddenly available and she was offered to us. “YES PLEASE – we would love to buy her”. So on April 28, a new little girl will move in with us.

The dam of this litter is Digby Tollers Testarossa (Rozza) and the sire is Cairnton’s Pirate at Javahill (Johnny). I have seen Rozza on tests and I really like her. Johnny, however, is unknown for me. But I have heard good things about him, so I fell confident that this will be a great litter.

On Saturday, we will go to Sweden to see the litter for the first time (but not for the last time). And I am pretty sure that Leif will take a picture or two of the litter :-)



  • Comments(1)//blog.wildmountain.dk/#post12

Weekend på Rømø Weekend on Rømø

Latest news / Sidste nytPosted by Lis Kudsk [Webmaster] Wed, March 28, 2018 13:09:45

DK:
I begyndelsen af marts var vi inviteret i sommerhus på Rømø af Helle og Kim (og Troja og Cookie). Vi glædede os rigtig meget. Både til at komme lidt væk, til at være sammen med de sødeste mennesker (og hunde) og til at gå lange ture på stranden med hundene - uden snor.

Vejret var ikke det bedste; det var koldt og det regnede en del af tiden. Men hvad betyder det, når man har noget varmt og regntæt tøj?

Leif havde som sædvanligt sit kamera med og fik taget lidt billeder af de tre røde.

Det var skønt at komme lidt hjemmefra og blive blæst igennem. Og så gør det jo ikke noget, at det er sammen med gode venner, der også sætter pris på god mad, vin og en enkel drink eller to :-)

UK:
In the beginning of March, Helle and Kim invited us to come and stay with them in a rented summer cottage on Rømø (a small island in the waddensea at the west coast of Jutland). We were looking forward to getting away from home, being with the nicest people (and dogs) and taking walks at the Beach with the dogs - without lead.

The weather could be better; it was cold and it rained some of the time. But so what? We had warm and rainproof clothes.

As usual, Leif had brought his camera and took some pictures of the three redheads.

It was so great to get away from home and get some fresh air. And it makes it even better to spend the weekend with friends who also value a nice meal, good wine and one or two drinks :-)



  • Comments(0)//blog.wildmountain.dk/#post11

Av min røv / My arse hurts

Latest news / Sidste nytPosted by Lis Kudsk [Webmaster] Sat, February 17, 2018 18:05:38

DK
Søndag syntes jeg, at Vixen virkede lidt træt og indadvendt. Jeg lagde ikke så meget i det. Vi havde jo været afsted til udstilling det meste af lørdagen, og måske var hun bare træt af de mange indtryk. Desuden passede vi Martins to pølsepantere hele søndagen, så hun trængte nok bare til lidt alenetid.

Mandag var det dog blevet værre. Hun hang virkelig med hovedet. Ind i mellem kvikkede hun op, men hun virkede lidt "depressiv". Hun gik fra aftensmaden, og det er ikke normalt for hende. Vi tog derfor hendes temperatur, som var 39,3. Det er ikke alarmerende højt, men dog alligevel højt nok til, at man bør være lidt bekymret.

Tirsdag morgen ringede jeg til dyrlægen. Temperaturen var faldet til 39,1. Vi kunne få en tid efter frokost. Hun fik ingen morgenmad, da jeg jo ikke var klar over, om det ville ende med en tur i narkose. Jeg tænkte lidt over, hvad der kunne være galt med hende. Hun virkede primært øm i bagparten. Jeg tænkte, at det kunne være livmoderbetændelse, men det var ikke helt det rigtige tidspunkt. Jeg overvejede også watertail, men selv om hun hang med halen, så hang den ikke som ved watertail. Jeg tænkte også, om det kunne være analkirtlerne, der trængte til at blive tømt. Men..... hun var mere dårlig end fyldte analkirtler kunne retfærdiggøre, syntes jeg. Og hun har aldrig tidligere haft problemer med analkirtlerne.

Dyrlæge Stella fik en hurtig opdatering på mine observationer og tanker. Det tog hende ikke mange minutter at konkludere, at der var tale om fyldte analkirtler. Og de var ikke bare fyldte; der havde faktisk dannet sig en meget stor byld i den ene, og den var så øm, at hun overhovedet ikke kunne få lov til at røre den. Den anden var også fyldt, men her kunnen hun få lov til at tømme den. Det, der kom ud, var af samme konsistens som kit. Ikke så sært, at Vixen havde været utilpas.

Jeg efterlod Vixen hos dyrlægen, som lagde hende i narkose og fik tømt bylden, skyllet analkirtlerne og sprøjtet antibiotika ind. Jeg fik penicillin og smertestillende med hjem til en uges tid.

Resten af dagen var Vixen virkelig utilpas, og det var ikke blevet bedre om onsdagen. Hun kunne ikke finde ro, og var helt hysterisk med at slikke sig bagi. For det første så syntes jeg ikke, at det var OK, at hun var så utilpas. For det andet så var jeg ikke så glad for denne konstante slikken sig bagi, da en hundetunge jo ikke er det mest sterile. Og hun kunne hurtigt gøre tingene værre, hvis der kom bakterier ind i analkirtlen. Jeg talte med Stella Dyrlæge, og vi blev enige om, at jeg skulle give hende binyrebarkhormon i stedet for smertestillende. Binyrebarkhormon er både smertestillende og kløe-/sviestillende. Der gik vel omkring en halv time efter de første 3 x 4 mg Medrol, så faldt roen over Vixen. Det var så dejligt at se hende være mere tilpas.

På tirsdag skal vi forbi dyrlægen til et tjek. Vixen får stadig både penicillin og binyrebarkhormon. Sidstnævnte trappes ned, så hun er nede på 1 x 4 mg, når vi kommer til tirsdag.

Man kan måske synes, at det er en overreaktion at være så bekymret over fyldte analkirtler. Men inden jeg vidste, hvad der var galt med hende, frygtede jeg det værste. Vi har lige oplevet Cookie være meget syg. I november sidste år mistede vi Daisy, og i marts sidste år måtte vi aflive Chili pga. livmoderbetændelse. Så ja, jeg var rigtig bange for, at dette kunne være rigtig slemt. Det viste sig dog heldigvis, at det ikke var slemt - og det er jeg taknemmelig for.

UK
On Sunday, I noticed that Vixen seemed tired and introverted. I didn't think much about it. We had been at the show most of Saturday, so I thought she was marked by the many expressions. Also, we were "babysitting" Martin's two Labs all Sunday so I was guessing she just needed some time alone.

However, on Monday she was worse. She was really not feeling well. Sometimes she cheered up, but mostly she seemed a bit "depressed". She didn't want her dinner and this is not normal for her. Her temperature was 39.3 which is somewhat elevated but not enough for us to be very worried.

On Tuesday morning I called the vet. Vixen's temperature had fallen to 39.1. We got an appointment after lunch. I didn't feed her breakfast as I thought she might have to have general anaesthesia. I was wondering what could be wrong with her. It seemed to be a problem in her hind part so I thought of pyometra but it really wasn't the right time in her cycle. I also considered water tail, but even if her tail was just hanging it didn't look as water tail. Then I considered that it could be her anal glands that were the problem. But then again - she seemed worse than what could be justified by filled anal glands.

I gave Stella the Vet a quick update on my observations and thoughts. She quickly concluded that the problem was the anal glands. They were not just filled; a huge abscess had formed in one of them and it was so sore that she wasn't allowed to touch it. The other one also needed to be emptied. What came out of it had the same consistency as putty. Not all all strange that Vixen didn't feel well.

I left Vixen at the vet's who put her in general anaesthesia to empty the abscess, rinse the glands and put antibiotic into them. I got some pain killers and penicillin for further treatment during the next week.

The rest of the day, Vixen was really uncomfortable and she hadn't improved by Wednesday. She wasn't able to settle down and was hystrically licking her behind. I wasn't comfortable with the fact that she felt this bad and I didn't like the constant licking her behind. A dog's tongue is not the most hygienic. And things could easily turn to the worse if bacteria found their way to her anal glands. So I talked to Stella the Vet and we agreed that I should try adrenocortical hormone instead of the pain killers. Half an hour later after the first 3 x 4 mg adrenocortical hormone she calmed down. It was so nice to see.

On Tuesday next week she will be checked by the vet. I still give her both penicillin and Cortison. I am phasing out the adrenocortical hormone so that she will only have 1 x 4 mg when I see the vet on Tuesday.

You might think that it is an overreaction to be this worried about problems with the anal glands. But before I knew what the problem was, I feared the worse. We have just seen Cookie become very ill. I November last year we lost Daisy, and i March last year we lost Chili. So yes, I was really scared that it could be something really bad. Fortunately, it turned out to be pretty harmless - and I am grateful for that.



  • Comments(0)//blog.wildmountain.dk/#post10

Årets første klubudstilling / First club show of the year

Latest news / Sidste nytPosted by Lis Kudsk [Webmaster] Mon, February 12, 2018 19:49:08

DK:

Da vi nu alligevel var i Vonge for at blive hædret som Årets Jagttoller 2017, kunne Vixen jo ligeså godt blive tilmeldt udstillingen. Jeg havde også lokket to af Poké-ungerne med. Cookie skulle også have deltaget men måtte melde fra pga. hendes sygdom og binyrebarkhormonkur.

De første fra familien, der skulle i ringen var Tessa (Wildmountain Tollers Eevee) og Alba (Wildmountain Tollers Mew). De blev begge stillet i juniorklassen.

Begge tøser klarede sig så fint. Der er kommet så meget mere styr over deres løb, og begge hunde stod rigtig fint. De fik begge Very Good og blev placeret som hhv. nr. 3 og 4 i en klasse med fire tæver.

Tessa’s kritik lød:

14 mdr. gammel, god størrelse, velproportioneret, udmærket hoved, næseparti smaller passende til, tilstrækkelig bredde på skalle, kønne mørke øjne, prima højtansatte ører, god halslængde, overlinie ønskes lidt strammere, falder lidt bag skulder, stiger til lænden, godt frontparti, velvinklet skulder, korrekt svømmehud mellem tæerne, kunne ønske en tanke kraftigere benstammer for hendes størrelse, halen er for lavt ansat, krydset lidt for faldende, ønsker mere vinkling i bagpart, udmærket vejrbeskyttende pels, dejligt temperament, lidt trange bagbensbevægelse, kommer godt imod, god skridtlængde i fronten, tilstrækkelig drive bag.

Alba’s kritik lød:

14 mdr. gammel, god størrelse, velproportioneret, feminint hoved, kunne godt ønske lidt mere bredde på skallen, en tanke mere udviklet næseparti, korrekt højt ansatte ører men kunne godt lægge tættere til hovedet, kønne mørke øjne, korrektbid, korrekt halslængde, overlinie ønskes bedre, falder lidt bag skulder, stiger til lænden, krydset er for faldende, halen er for lavt ansat, korrekt med svømmehud mellem tæerne, benstammer er lidt for fine til hendes størrelse, udmærket pels, bevæger sig sundt og godt. god skridtlængde, kommer og går parallelt, godt temperament,

Alba var så tilpas uimponeret, at hun sked i ringen. Det skal lige siges, at hun var blevet luftet og havde skidt, lige inden de gik i ringen.

Vixen blev stillet i brugshundekklassen, hvor der var to hunde. Til min store overraskelse vandt hun klassen med Excellent og et CK (champion kvalitet). Det betød så, at hun skulle konkurrere om titlen som bedste tæve. Her kom hun dog til kort. Der var fem tæver i klassen. Championtæven blev ikke placeret, og Vixen blev fjerde bedste tæve.


Vixens kritik lød:

6 årig tæve i flot kondition, god størrelse, veludviklet og feminin, rigtig godt skåret hoved, prima udtryk, korrekt bid, passende udviklet næseparti, god bredde på skallen, velansatte ører, tilstrækkelig lang hals, prima ryglinie, velvinklet fremme, tilstrækkelig vinklet bag, prima pelskvalitet, godt temperament, godt med svømmehud mellem tæerne, lidt trange bagbensbevægelser, fint set fra siden, kommer godt imod.


Dommeren var Kresten Scheel. Han har meget behagelig og meget hensynfuld overfor hundene. Han gav en åben kritik af alle hundene, hvilket jeg elsker, da jeg altid lærer lidt nyt.

Jeg må indrømme, at jeg var temmelig overrasket. Udstillinger er jo ikke vores force, så det var desto meget mere fantastisk at vi kom derfra med så godt et resultat. Alt i alt en rigtig god dag i Vonge.



UK:

Now that we were in Vonge to be awarded with the trophy for Hunting Toller of the Year 2017, I might as well enter Vixen to the show. So I did. I also managed to persuade two of the Poké-kids to participate. Cookie was supposed to have participated also, but due to her illness and the cortisone treatment she had to stay home.

The first family member to enter the ring was Tessa (Wildmountain Tollers Eevee) and Alba (Wildmountain Tollers Mew). They were both entered in the Junior Class.

Both girls did so well. Their running had improved a lot and they were both doing well standing. Both were awarded a Very Good and were placed as no. 3 and 4 in a class of four bitches.

Tessa’s critique:

14 months old, good size, well-proportioned, excellent head, nose narrows as required, enough width of skull, nice dark eyes, excellent set ears, good length of neck, upper line could be stronger, descends a little behind shoulders and rises towards croup, nice front, well-angled shoulders, correct web between toes, a bit stronger legs would be desirable for her size, tail is set too low, loin too sloping, more angulation in rear part is desirable, excellent weather-proof coat, lovely temperament, hind leg movement a bit tight, moves well when running towards you, nice length of pace in the front, enough drive back.

Alba’s critique:

14 months old, good size, well-proportioned, feminine head, would prefer more width of skull, a bit more developed nose, correct set ears but would prefer them set closer to the head, beautiful dark eyes, correct bite, correct length of neck, upper line could be better, descends behind shoulder and rises towards croup, croup is too sloping, tail is set too low, correct web between toes, bones a bit too thin for her size, excellent coat, moves sound and good, nice length of pace, come and goes in a parallel , good temperament.

Alba was not at all impressed and decided to poo in the show ring. I have to stress, that she had been walked and had pooed just before they went into the ring.

Vixen was competing in the working class and there were only two dogs in this class. To my surprise she received an Excellent and a CK (champion quality). This meant that she had to compete for best bitch. She competed against five bitches and became 4th best bitch as the champion bitch wasn’t placed.

Vixen’s critique:

6 year old bitch in excellent condition, good size, well-developed and feminine, really nice shaped head, excellent expression, correct bite, appropriate developed nose, good width of skull, well-set ears, adequate long neck, excellent upper line, well-angulated in front, appropriate angulated behind, excellent quality of coat, nice temperament, correct web between toes, moves a little narrow behind, nice from the side and moves well towards.

Judge was Kresten Scheel. He was very pleasant and very considerate towards the dogs. He gave an open critique which I like as I always lean something.

I must admit that I was pretty surprised by the show results. Show is not our force so it was even more amazing that we did it with a good result. All in all, it was a very nice day in Vonge.



  • Comments(0)//blog.wildmountain.dk/#post9
Next »